Betting Guide

Sådan undgår du at være optimistisk i din betting

man, 27 august 2018, 10:19

Glasset er halvt fyldt! For mange indlysende årsager er optimisme et rigtig godt karaktertræk at besidde. Det gør livet lettere på mange måder. Men hvorfor kan optimisme være en dårlig ting i betting? Og hvorfor tror næsten alle, at de er bedre end gennemsnittet?

I denne artikel diskuterer vi optimisme og hvordan det kan gøre en skade på din profit, når du spiller. Når det kommer til betting, så er din tilbøjelighed til at være et jublende, optimistiske væsen noget, der koster kroner og øre i det lange løb.

Hvad er Optimism Bias?
Alle vil gerne være den storrygende bedstefar

De fire elementer af Optimism Bias
1. At tilpasse forklaringen
2. Kognitive tankefejl
3. Viden omkring sig selv og andre
4. Dit humør

Hvad er Optimism Bias?

Optimism bias lader dig tro, at du har mindre chance for at blive påvirket af negative hændelser - og deraf større chance for succes - end andre mennesker. Optimism bias påvirker os i stort set alle aspekter af livet, heraf også bettingen.

Alle vil gerne være den storrygende bedstefar

Et klassisk eksempel på optimism bias er tankefejlen om, at nogle rygere tror, de har mindre risiko for lungekræft i forhold til andre. "Det sker kun for naboen". Det samme er tilfældet om andre afhængighedsskabende vaner som for eksempel gambling eller alkohol.

Ovenstående er indlysende eksempler, men faktisk findes vores optimistiske tilgang overalt i hverdagens trommerum.

De fire elementer af Optimism Bias

For at forstå optimism bias bør man kende til fire afgørende forudsætninger.

1. At tilpasse forklaringen

Det fede ved optimisme er, at det føles godt. Så længe du kan opretholde en optimistisk tilgang til tingene, er det nemmere at undertrykke tvivl og negativitet. For samme årsag leder vi intuitivt efter information, der kan bekræfte og forstærke vores optimistiske livssyn. Det er ligeledes en af hovedelementerne ved tankefejlen "confirmation bias".

Et godt eksempel på dette er, når du skal sætte et spil og efterfølgende skrive en analyse til det. Typisk vil du lede efter argumenter, der bakker op om dit spil, frem for det modsatte. Men faktisk gør søgen efter det modsatte faktisk din analyse endnu bedre, fordi det giver både dig og dine læsere muligheden for at vurdere dit spil så objektivt som overhovedet muligt.

Dette er en af årsagerne til at betting baseret på statistiske modeller er meget værdifulde, fordi de tvinger dig til at holde en vis objektivitet i dine overvejelser, samtidig med at du skal finde balancen mellem dine argumenter for og imod spillet. Din intuition vil nemlig ofte motivere dig til at søge efter flest mulige argumenter, der bakker op om dit spil. Uerfarne spillere lægger typisk ikke vægt nok på de ting, der taler imod spillet.

Illusionen om kontrol

At føle sig i kontrol styrker dit optimistiske livssyn mere end hvad fornuften egentlig tilsiger i mange tilfælde. Et klassisk eksempel på dette er, når man kører bil. Her føler vi, at der er mindre chance for en ulykke, hvis det er os, der sidder bag rattet.

Men vi glemmer at forstå, at selv de bedste bilister stadig er afhængige af andre køretøjer. Uanset evnerne (som af mange i øvrigt kraftigt overvurderer), så ligger en stor del af risikoen for en ulykke i en bil hos de andre billister, hvis kontrol vi ikke kan styre. At køre sikkert i sin egen vejbane minimerer risikoen, men det beskytter os stadig ikke mod folk, der kører hasarderet eller i forkerte vejbaner.

Spil giver os en følelse af kontrol, men dette er også en kontrolfølelse, som vi gerne overvurderer. Ofte er slutresultatet af en hvilken som helst fodboldkamp ofte mere tilfældig end vi skulle tro. Tænk på, hvor afgørende nogle (tilfældige) hændelser kan være; røde kort, blokerede skud, dommerfejl. Alt dette kan skubbe kampen i en uventet retning.

På grund af det, skal du altid huske dig selv på at, du kun har kontrol over de odds, som du kan vælge at spille eller lade være. Det er prisen, du kan kontrollere - aldrig udfaldet. Det er netop derfor sportsbetting ikke handler om at forudsige udfaldet af kampen, men om prisen på et eventuelt udfald er det rigtige.

2. Kognitive tankefejl

Vi er ikke objektive

Vores optimisme er et resultat af forskellige kognitive processer. For eksempel sker det altid, at vi tænker i stereotyper, når vi sammenligner, fremfor at tænke i detaljer over den konkrete situation. Dette gør vi af en klar årsag; vi sparer hjernen for energi. Dette kan dog også lede til dårlig beslutningstagen.

For eksempel vil bilister typisk tænke på en dårlig bilist fremfor en gennemsnitlig, hvis de bliver bedt om at skulle forestille sig en bilulykke med involverede. Vi undervurderer gerne chancen for en ulykke, især fordi vi ikke tænker at vi er dårlige bilister. Faktisk tror 90% af alle bilister, at de kører bedre end gennemsnittet, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Denne optimisme kan ligeledes føre til problemer med din betting. For eksempel kan man tænke i stereotypiseringer omkring en given fodboldkamp. Selvfølgelig vinder hjemmebaneholdet ofte, især hvis det er et hold som Bayern München eller Barcelona. Men du bør aldrig basere din beslutning om at spille det alene. Man bliver også nødt til at have andre faktorer til overvejelse og putte disse faktorer i relation til bookmakernes odds.Ellers så løber du bare risikoen for, at du vægter de helt forkerte ting, når du skal finde værdi i dit spil.

3. Viden omkring sig selv og andre

Det er meget naturligt, at vi ved mere om os selv, end vi ved omkring andre. Hovedårsagen til dette er at den information vi får udefra, ikke er lige så let tilgængelig som informationen fra os selv. I samme øjemed plejer vi gerne manglende information, som om at den ikke eksisterer. Det kan gøre, at vi undervurderer den risiko og usikkerhed, som ukendte faktorer kan skabe.

Et klassisk eksempel på dette er terrorangrebene 11. september. Før hændelsen indtraf kunne ingen forestille sig et angreb så voldsomt, simpelthen fordi denne type angreb aldrig før var sket, og derfor ikke var en del af vores bevidsthed. Ironisk nok er frygten for terror i øvrigt svært overvurderet i dagene efter at et angreb har fundet sted.

Den mekanisme som sætter ind her, er meget vigtig for vores betting. Typisk har uerfarne spillere en dyb indsigt og viden i nogle bestemte hold i en liga, gerne grundet at det er en favoritklub eller en klub, der spiller i samme liga som favoritholdet. Den asymmetriske fordeling af information gør det svært at forholde sig objektivt i sine spil. Fans er gerne bekendte med styrker og svagheder ved deres eget hold, men dette gør sig sjældent gældende, hvis man skal vurdere modstanderholdet.

Dette leder samtidig til mere optimistiske vurderinger på det hold, man ved noget om. Selvfølgelig er holdenes styrker ikke irrelevante, men hvis ikke man kan tilgå information i relation til det samlede styrkeforhold i kampen og til de respektive odds, så er det svært at vurdere kampene korrekt. Det er derfor vigtigt, at du er skarp i din vurdering af den tilgængelige information om de hold, du skal vurdere.

4. Dit humør

En meget simpel pointe, som giver mening: Når du er i godt humør ser verden lidt lysere ud. Når du er forelsket, er verden federe end normalt. Og det er det samme, når du rammer en god stime i din betting.

Desværre kan det også forringe din beslutningstagen. I godt humør tager du gerne beslutninger, som er mere optimistiske end hvad rationaliteten foreskriver. Dette inkluderer selvfølgelig også spil som du baserer på mavefornemmelse, selv hvis det blot er hyggevæddemål med vennerne.

Du vædder gerne en kasse øl på at dit hold vinder mesterskabet ovenpå en god sæsonstart. Spørg bare en AGF- eller en Brøndbyfan, hvor mange gange det væddemål er taget efter en god spillerunde... og tabt.

For at opsummere, så er følelsen af energi og overskud fantastisk, men den giver ikke altid pote i betting. Sørg i stedet for at have overvejet dine spil så objektivt som overhovedet muligt.

×

Vil du have dit eget gratis fodbold betting feed?

Tilpas dit feed ved at følge flere:
  • Hold
  • Ligaer

Godt valg! Du er nu på forkant med alle de bedste :name: tilbud. Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets oplevelse.

Du følger :name: Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets-oplevelse.

Opsæt mine præferencer

Har du allerede en bruger? Log ind
SmartBets er certificeret partner med . Betting via SmartBets kontrolleres af .
Søg
Log ind på SmartBets

Har du ikke en bruger? Opret
Opret dig hos SmartBets

Ved tilmelding accepterer du SmartBets Regler og vilkår og Privatlivspolitik Spil ansvarligt
Kupon

Spil direkte hos din bookmaker via SmartBets.

Tilføj et væddemål for at komme i gang.