Betting Guide

Over/under: Alt du bør vide om betting på over/under odds

man, 27 august 2018, 10:18

Findes der gode og dårlige tidspunkter for over/under-væddemål? Spiller vi altid på “over”, når vi ser kampene live? Hvornår håber vi på målfattige kampe? Og hvornår kan der være værdi i det? Dét og meget mere om betting på over/under odds kan du læse om i denne artikel.

Opsummering

Grundlæggende om over/under

Hvorfor skal du spille over/under?

Sådan placerer du væddemål på et over/under odds

Over/under som asian-kategori

Findes der væddemålstyper, der ligner over/under?

Hvornår kan det være fordelagtigt at placere et væddemål på over/under?

Referencer

Opsummering

Artiklen præsenterer en redegørelse af væddemålstypen Over/Under. Foruden redegørelsen guides der også i, hvordan man spiller på over/under samt hvilke varianter af over/under-væddemål og odds, man kan forvente at se hos bookmakere. Endelig præsenteres en lille gennemgang af typiske grundtanker og fejlslutninger omkring væddemålet, samt hvornår det kan være fordelagtigt at spekulere i disse.

Grundlæggende om over/under

Over/under er en spiltype, hvor man spiller på hvor mange point/mål, der vil scores i kampen. Over/under-væddemålet er blandt de mest populære væddemål, og er et typisk to-vejs-væddemål, og decimalet på ,5 (f.eks. 2,5 eller 3,5 mål) eliminerer muligheden for et tredje udfald. Som I dog kan læse længere nede kan bets på antal scorede mål/point i en kamp også forekomme som tre-vejs-væddemål.

Den valgte sportsgren bestemmer altid værdien af linjen, som man spiller enten over eller under. For en fodboldkamp vil standardlinjen ofte hedde enten 2,5 eller 3,5 mål, hvorimod en basketball-kamp eller en baseball kamp vil tilbyde helt andre linjer med anden scoringsmetode (antal points scoret eller runs løbet). Over/under er derfor på tværs af sportsgrene et meget populært væddemål og præsenteres ofte sammen med de helt populære væddemål som asian handicap og 1X2, omend markedet dog er en lille smule mindre.

Hvorfor skal du spille over/under?

Der kan være mange gode grunde til at spille et over/under-væddemål. Og en af de bedste grunde, er at væddemålets tilbagebetalingsprocent er højere end andre spiltyper.

En af årsagerne til den høje tilbagebetalingsprocent er, at bookmakerne har svært ved at tilbyde kunderne en lav tilbagebetalingsprocent på en “logisk” væddemålstype. Når man tilbyder et væddemål med kun to udfald, og man agter at dele sandsynligheden for over eller under i to lige store dele (50/50), så er det svært at tilbyde (decimale) priser, der afviger langt fra odds 2,00 (50/50) til hver af siderne. Kunderne og spillerne af over/under-væddemål er smarte nok til at se, at et 50-50 væddemål, der giver 1,80-1,85 til hver side af væddemålet ikke er en særlig god pris, og derfor er bookmakerne særligt på populære ligaer og sportsgrene nødsaget til at tilbyde en pris og en tilbagebetalingsprocent, der er i den høje ende, oftest over 95%.

For specialvæddemål, der fokuserer på særlige og mindre sportsgrene, ligaer (og atleter), tilbydes ofte 1,85-1,85 for hver side af væddemålet. Når bookmakere tilbyder lavere odds på over/under-væddemålet, er det for at opveje den større usikkerhed, der er forbundet med den liga, sportsgren eller spiller, de udbyder væddemålet på.

En anden god grund til at spille på et over/under-væddemål er konformiteten og let-tilgængeligheden i væddemålet. Det er ganske enkelt en meget let væddemålstype at bruge, hvis man vil omsætte tanker og meninger til et konkret spil. Når vi vurderer sportsbegivenheder, har vi gerne en mening om, hvem der vinder kampen, oftest flankeret af et ciffertips eller en forventning om, om kampen vil blive vundet/tabt i en målrig eller målfattig affære. Her er over/under en fantastisk væddemålstype, da den er tilgængelig til næsten alle typer væddemål, og igen på grund af den flotte tilbagebetalingsprocent.

Sådan placerer du væddemål på et over/under odds

Lad det være sagt med det samme. Man skal ikke være kvantefysiker for at placere et spil på over/under-væddemål. Som før nævnt arbejder vi med to udfald, hvor man skal placere sit spil på én af siderne. Hvis du besøger en asiatisk bookmaker vil oddsene på over/under typisk præsenteres på forsiden lige ved siden af oddsene for asian handicaps. Hos Bet365 skal man finde kategorien for over/under under “Mål” eller “Asian”. Nedenfor har vi givet et par eksempler på, hvordan man placerer disse over/under-væddemål:

Det første eksempel tager udgangspunkt i en fodboldkamp, der spilles mellem Manchester United og Leicester City:

Billede fra bet365 taget d. 27. juli 2018

Til venstre ser man linjen, som man spille enten over eller under. I dette tilfælde er det mål, der er tale om, da vi spiller på en fodboldkamp. Vælger man at spille på “Over”, spiller man på, at man tror på flere end 2,5 mål i kampen. Vælger man at spille på “Under”, spiller man på, at der kommer færre end 2,5 mål i kampen.

Lad os tage et andet eksempel, der tager udgangspunkt i en baseballkamp:

Billede fra bet365 taget d. 27. juli 2018

Hvis dette var en fodboldkamp, ville en linje på 9,5 mål være helt forkert sat. Med dette prøver jeg at eksemplificere, at linjen er forskellig fra sportsgren til sportsgren. I dette eksempel er spillinjen 9,5 i forhold til “antal runs løbet”, da det er scoringsværdien i baseball. Igen vælger man mellem enten over eller under, hvor et valg af “Over” vil betyde, at der skal være 10 eller flere runs i kampen. Hvis man spiller “Under”, skal der komme 9 eller færre.

Over/under som asian-kategori

Da over/under væddemål er et to-vejs-væddemål og et populært et af slagsen, er det ikke overraskende, at det findes i en “asian”-variant. Her refereres der til asian handicap, som vi har behandlet i denne artikel. Over/under i en asian-variant betyder, at man kan spille over/under i både kvarte, halve og hele varianter, og at man ligesom på asian handicap kan forvente at få pengene tilbage eller halve gevinster og tab på særlige linjer.

Nedenfor har vi tilføjet en tabel, der viser, hvilke varianter, der udløser gevinster og tab ved bestemte resultater på over/under asian-spil:

Asian handicap tabel

Findes der væddemålstyper, der ligner over/under?

Foruden odds på antal scorede mål/points, der præsenteres som over/under-væddemål, så findes der også andre typer af væddemål, der kan ligne over/under til forveksling. Du er i artiklen blevet præsenteret for, at over/under-væddemål ikke kun præsenteres som klassisk to-vejs-væddemål i kategorien “Mål”, men også som et asian-væddemål. Men vidste du, at mål/point-væddemål også kan præsenteres som tre-vejs-væddemål og endda også specifikke ciffertips-odds inden for visse sportsgrene?

Her er et eksempel på, hvordan spil på antal scorede mål/point kan præsenteres som et tre-vejs-væddemål:

Billede fra bet365 taget d. 27. juli 2018

Dette væddemål fokuserer på “Antal mål i kampen”, men giver dig tre valgmuligheder. Foruden et spread, man spiller enten under eller over, findes der her en mulighed i midten. Denne mulighed hedder “2 eller 3 mål” og dækker over, at der bliver scoret enten 2 eller 3 mål i kampen. Da linjen på to-vejs over/under oftest ligger omkring 2,5 eller 3,5 mål, kan man se 2-3 måls varianter som en slags “uafgjort” mulighed i dette tilfælde. Under 2 mål vil her så være 1 mål eller færre, mens over 3 mål vil være 4 mål eller flere.

Foruden varianter som denne kan man finde mange flere forskellige væddemål inden for målkategorien. Det kan bl.a. være over/under-linjer for de deltagende hold, ciffertips- og resultatorienterede væddemål samt spil på det præcise antal mål i kampen. Fælles for de fleste af disse odds er dog, at tilbagebetalingen på dem er lavere, da der er tale om væddemål med mange udfald samt en høj grad af usikkerhed fra både bookmakeres og kunders side på disse væddemål.

Hvornår kan det være fordelagtigt at placere et væddemål på over/under?

Kan over/under-væddemålet være fordelagtigt i forhold til at finde spilværdi for visse typer scenarier? Det er der forskellige meninger om. Og der synes ikke nødvendigvis at være et entydigt svar.

Når det kommer til over/under-spil, lever historierne i bedste velgående, fordi man kan opstille mange forskellige kampscenarier, der kan favorisere enten over- eller under-spillet. For eksempel er det et klassisk scenarie, at man spiller under 2,5 mål i første kamp i knock-out-kampe i f.eks. Champions League, mens man også ofte hører om folk, der spiller over 2,5 mål i kampe, hvor “der ikke er noget at spille om”. Endelig er der “fan”-væddemålet på over 2,5 mål i seværdige fodboldkampe. For hvem mener i virkeligheden at målfattige kampe er seværdige?

En anden klassiker omkring over/under-spil er, hvorvidt vejret har en påvirkning. Man kunne tro, at regnfulde og kolde måneder kan give færre mål scoret end i sommermånederne, hvor vejret er godt og græsplænerne gode. Netop dette har den asiatiske bookmaker, Pinnacle, undersøgt.

Ifølge Pinnacles undersøgelse, som er bygget på dataindsamling af antal mål scoret i de forskellige måneder, viser det sig, at der ikke er en afgørende forskel i antal mål om sommeren kontra om vinteren. Og dette selvom oddsene ofte indikerer, at markedet har taget højde for vejr- og baneforhold i netop over/under oddsene.

Referencer

Kochan, M. (2013). Secrets of Professional Sports Betting. Cardoza Publishing. p. 12. ISBN 978-1-58042-438-7. Retrieved July 17, 2018.

Buchdahl, J. (2003). Fixed Odds Sports Betting. High Stakes Publishing.

Dam, S. (2016). Sådan vinder du på Oddset. People’s Press.

×

Vil du have dit eget gratis fodbold betting feed?

Tilpas dit feed ved at følge flere:
  • Hold
  • Ligaer

Godt valg! Du er nu på forkant med alle de bedste :name: tilbud. Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets oplevelse.

Du følger :name: Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets-oplevelse.

Opsæt mine præferencer

Har du allerede en bruger? Log ind
SmartBets er certificeret partner med . Betting via SmartBets kontrolleres af .
Søg
Log ind på SmartBets

Har du ikke en bruger? Opret
Opret dig hos SmartBets

Ved tilmelding accepterer du SmartBets Regler og vilkår og Privatlivspolitik Spil ansvarligt
Kupon

Spil direkte hos din bookmaker via SmartBets.

Tilføj et væddemål for at komme i gang.