Betting Guide

La Liga Betting Guide

ons, 7 november 2018, 22:36

La Liga er den bedste fodboldliga i spansk fodbold, og det er en af de absolut største og mest populære ligaer i hele verden, som følges af millioner af fans verden over. Ligaen blev etableret helt tilbage i 1929, hvor Barcelona løb med det første mesterskab. Dengang bestod La Liga af kun 10 hold, men den er løbende blevet udvidet, således at den i dag består af 20 hold, som man også ser det i nogle af de andre store europæiske ligaer. Alle holdene spiller en hjemmekamp og udekamp mod hinanden, så der spilles i alt 38 runder i løbet af sæsonen, som løber fra august til maj hvert år. Der spilles altså et hav af kampe i løbet af sæsonen, og desuden deltager alle holdene også i den spanske Copa del Rey mens topholdene selvfølgelig også spiller Champions League. Når den sidste runde er færdigspillet, er det naturligvis holdet på førstepladsen, som løber med trofæet, og de kvalificerer sig samtidig til Champions League ligesom holdene på anden- tredje- og fjerdepladsen. I bunden af tabellen rykker de tre dårligst placerede hold ned i den næstbedste spanske liga, Segunda División (også kendt som La Liga 2).

Find odds på den spanske La Liga her!

Der vil altid være stor diskussion om hvilken liga der er den bedste i verden, og forskellige sportsfans vil fremhæve den underholdende engelske fodbold, de stemningsfyldte tyske stadions eller den taktiske italienske liga. Måler man den bedste liga ud fra placeringer på ranglisterne og titler i international fodbold, er der dog ikke meget tvivl om at den spanske La Liga er den bedste i verden. La Liga har nemlig ligget nummer 1 på UEFA’s rangliste for ligaer, hvor de i slutningen af 2018 havde ligget nummer 1 i hele 21 år. Fra 2012/13 til 2017/18 lå ligaen også øverst på ranglisten, hvilket svarer til 6 år i træk, og der er bestemt mulighed for at stimen fortsætter. Desuden har ligaen også haft det bedst rangerede hold i Europa i 21 sæsoner, hvilket er flere end noget andet land i Europa, og de spanske klubber har vundet flere internationale titler end klubber fra noget andet land. Både indenfor Champions League, Europa League, UEFA Super Cup, FIFA Club World Cup og Ballon d’Or fører spansk fodbold. Man skal da heller ikke langt tilbage for at finde spansk succes i de internationale turneringer, hvor Real Madrid og FC Barcelona begge har gjort sig gældende, og fra 2014 til 2018 er alle fem Champions League-titler blevet delt mellem Real Madrid, som vandt fire trofæer, og FC Barcelona, som vandt et enkelt trofæ. Der er altså ingen tvivl om at spansk fodbold er i absolut verdensklasse, og at det uden tvivl må regnes som en af de bedste ligaer i verden, og måske også den bedste.

62 hold har deltaget i La Liga siden ligaen blev oprettet tilbage i 1929, men kun ni af disse er blevet spanske mestre: Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Athletic Bilbao, Valencia, Real Sociedad, Deportivo La Coruña, Sevilla og Real Betis. Real Madrid er den mest vindende klub i ligaens historie, men skarpt forfulgt af FC Barcelona, som har vundet størstedelen af titlerne i de seneste mange sæsoner. Historisk set har det da også været de to gigantklubber, som har kæmpet om det spanske mesterskab, og størstedelen af trofæerne er blevet delt mellem de to utroligt populære klubber, som har fans i hele verden. I de seneste år har vi dog også set at Atlético Madrid har formået at cementere sig som en seriøs udfordrer til de to store klubber, og hovedstadsklubben vandt da også La Liga i sæsonen 2013/14 foran Real Madrid og FC Barcelona. I de fleste sæsoner er der ganske stor spænding om mesterskabet, omend det som regel kun er FC Barcelona og Real Madrid som er de eneste reelle bejlere til titlen, med Atlético Madrid som en outsider. I den anden ende af tabellen kæmpes der også en intens kamp mod nedrykning, hvor der altid er stor spænding om hvem der trækker det korteste strå i slutningen af sæsonen. Der er altid masser af spændende kampe med flot fodbold at se frem til i den bedste spanske liga. I denne dybdegående La Liga betting guide tager vi et kig på den måske bedste liga i verden, og vi viser dig også hvordan du kan finde frem til de bedste La Liga betting odds hos bookmakerne.

La Liga betting 2018/19

Når det gælder La Liga betting, er der ikke meget tvivl om at det er en af de mest populære ligaer at spille på. Generelt er fodbold den mest populære sportsgren at spille på, og idet La Liga er en af de mest populære og seværdige fodboldligaer i verden, er det naturligt at der omsættes for enorme summer på ligaen hver sæson. Hvert år kommer bookmakerne på banen med flere og flere La Liga betting odds, og der er i dag et næsten uendeligt stort udvalg af odds på den spanske ligaer. På alle kampe i løbet af sæsonen kan du finde langt mere end 100 forskellige markeder hos stort set alle bookmakere, så der er ingen tvivl om at udvalget er helt enormt.

Vi kigger nu nærmere på La Liga betting 2018/19. Der er altid masser af spændende kampe og intense indbyrdes kampe om placeringerne i ligaen i hver sæson, så der er altid masser at se frem til i La Liga. Alle fansene har høje forventninger og håb til den nye sæson, og der handles som regel også for enorme summer så nye superstjerner kommer til ligaen. Der har også været masser af trænerfyringer i de seneste år, så der er masser af nye ansigter både på trænerbænken og på banen. I forhold til hvem der vinder ligaen, har der i det meste af ligaens historie ikke været den helt store tvivl om at det enten blev Real Madrid eller FC Barcelona, som løb med mesterskabet, og sådan har det også været i de seneste år. FC Barcelona har dog været lidt bedre end Real Madrid, og spørgsmålet er om klubben skal fortsætte med det nu hvor Real Madrid også har mistet superstjernen Cristiano Ronaldo. Der er dog ingen garanti for at det kun er FC Barcelona og Real Madrid, som skal kæmpe om trofæet, da vi som sagt ikke skal længere tilbage end sæsonen 2013/14 for at finde en sæson hvor en anden klub vandt trofæet. Det ser dog ud til at dominansen fra de to storklubber kommer til at fortsætte i fremtiden.

Ser man på La Liga betting 2018/19 står det nemlig klart at bookmakerne igen vurderer at FC Barcelona og Real Madrid er de helt store favoritter til at løbe med det spanske mesterskab, mens Atlético Madrid regnes som den eneste reelle outsider til titlen. Bookmakernes odds før sæsonen afspejlede deres vurdering af at Real Madrid og FC Barcelona bare er et niveau over alle andre hold i ligaen, og oddset på de to hold var relativt lave. Det er heller ikke overraskende når man tænker på hvor dominerende de to hold har været i de seneste mange sæsoner i spansk fodbold, og bookmakerne forventer at dominansen fortsætter i denne sæson.

Før sæsonen startede lå vinderoddset på et spansk mesterskab til FC Barcelona helt nede på omkring 1.75 mens oddset på Real Madrid lå på lidt over odds 2. Den tredjestørste favorit til titlen var Atlético Madrid, men deres vinderodds lå helt oppe på 11, hvilket vidner om kvalitetsforskellene mellem de to storklubber og resten af ligaen. Ser man på de nylige historiske resultater er det da også ganske åbenlyst at Real Madrid og FC Barcelona er en klasse over alle de andre - siden sæsonen 2000/01 er det kun i tre sæsoner ud af 18 at et andet hold end FC Barcelona og Real Madrid, som har vundet La Liga - Valencia vandt mesterskabet to gange i 2001/02 og 2003/04, og Atlético Madrid vandt i 2013/14. I tre af de seneste fire sæsoner er det FC Barcelona, som har stået med trofæet i hænderne, mens Real Madrid kun har formået at vinde mesterskabet to gange siden 2008/09. Det står relativt klart at FC Barcelona efterhånden har cementeret sig som det bedste hold i spansk fodbold, da Real Madrid ikke helt har kunne måle sig med catalonierne. Ronaldos skifte fra Real Madrid til Juventus er også et stort tab for hovedstadsklubben, så vi befinder os måske i en æra med dominans fra FC Barcelona. I starten af sæsonen 2018/19 havde Real Madrid i den grad svært ved at finde takterne fra de seneste sæsoner, som sikrede dem tre Champions League-trofæer i træk, og det betød bl.a. at den nye træner Lopetegui blev fyret efter ganske kort tid på trænerposten. Det bliver spændende at se om Real Madrid kan genfinde deres niveau og udfordre FC Barcelona i titelkampen.

La Liga betting odds

La Liga er som sagt en af de mest populære fodboldligaer i hele verden, som sæson efter sæson følges af millioner af fans verden over. Det betyder også at det er en af de ligaer, som genererer den største bettingomsætning hos bookmakerne - hvert år spilles der for svimlende store milliardbeløb på den bedste spanske liga. I Danmark følger mange fans også den spanske liga i TV, og derfor omsættes der også for store summer hvert år på den spanske liga hos bookmakerne i den danske branche. Bookmakerne er naturligvis klar over den store interesse for ligaen, og derfor tilbyder de hele tiden et større og større udvalg af odds på kampe i løbet af sæsonen. Udvalget af La Liga betting odds er dermed helt enormt, og dækker et hav af forskellige markeder og spiltyper. Alle bookmakere uden undtagelse i Danmark tilbyder et næsten uendeligt stort udvalg af La Liga betting odds, og der er kun ganske få bookmakere der skiller sig ud med et ekstra ordinært udvalg af odds. Senere i denne La Liga betting guide kommer vi nærmere ind på hvilke bookmakere, som kan være gode at benytte hvis du vil spille på den bedste spanske liga.

Lad os tage et nærmere kig på hvilke La Liga betting odds du egentlig kan finde, altså hvilke forskellige spiltyper som bookmakerne tilbyder. På grund af La Liga’s store popularitet, dækkes den med et hav af forskellige spiltyper på alle kampe i løbet af sæsonen. Det er altså ikke kun på de største kampe hvor du finder et stort udvalg af odds - det er på alle kampe igennem sæsonen, uden undtagelser. På alle kampe kan du selvfølgelig spille på alle de klassiske spiltyper såsom 1X2, over/under og europæisk og asian handicap. Dette er dog kun en lille del af alle de spiltyper, som du kan spille på hos bookmakerne. Du kan nemlig også finde odds på bl.a. ciffertips, begge hold scorer, halvleg/fuldtid, halvlegsspil, kort, hjørnespark, målscorerspil, spillerspecials samt en lang række specialspil såsom at et hold vinder med rent mål eller at et hold vinder efter at have været bagud. På de helt store kampe, såsom El Clásico mellem Real Madrid og FC Barcelona, kan du også finde en lang række andre specialspil såsom spil på boldbesiddelse, antal offsides, antal skud på mål for en specifik spiller og antal succesfulde afleveringer af en specifik spiller. Der er altså et næsten uendeligt stort udvalg af La Liga betting odds på alle kampene i løbet af sæsonen - det er stort set kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan spille på. Nogle bookmakere tilbyder nemlig også at man kan kontakte kundeservice og anmode om at de sætter odds på et marked, som ikke er tilgængeligt. Det er selvfølgelig fantastisk at man har så mange tilgængelige markeder som kunde, men det kan også være uoverskueligt at finde rundt i alle de tilgængelige odds. Derfor anbefaler vi at du besøger vores side med La Liga odds her på SmartBets, hvor du kan finde alle aktuelle La Liga betting odds på kommende kampe på tværs af et hav af markeder og spiltyper og på tværs af en lang række bookmakere. Så kan du danne dig et hurtigt overblik over alle tilgængelige odds på den kamp, som du vil spille på, uden at du behøver at besøge alle bookmakernes hjemmesider for at finde deres odds. Det er også på denne side at du kan finde en række La Liga betting tips, som kan hjælpe dig med at finde frem til værdispil på den bedste spanske liga.

Der er altså et hav af tilgængelige odds på alle kampene i løbet af sæsonen, men udvalget af odds stopper ikke engang her. Du kan nemlig også spille på et stort udvalg af sæsonspil, både før sæsonen starter og mens den er undervejs. Her gælder det om at forudsige hvad der sker gennem hele sæsonen, og det inkluderer bl.a. at du skal gætte på hvem der vinder ligaen, hvem der rykker ned, og hvem der bliver topscorer når sæsonen er slut. Vi fortsætter vores La Liga betting guide med et kig på nogle af de mange sæsonspil, som bookmakerne tilbyder.

Hvem vinder La Liga 2018/19?

Det første sæsonspil, som også er det mest populære sæsonspil blandt kunderne, er vinderodds på La Liga. Alle bookmakerne i den danske branche tilbyder odds på vinderen af La Liga, og oddsene er både tilgængelige før sæsonen starter og mens den er i gang. Det er nemlig muligt at finde vinderodds hos bookmakerne efter hver runde, og det er altid spændende at holde øje med hvordan oddsene svinger op og ned i løbet af sæsonen efterhånden som nogle af holdene skuffer mens andre overrasker.

Ser vi nærmere på La Liga betting 2018/19 er det som sagt klart at FC Barcelona og Real Madrid anses som de to helt store favoritter til at vinde det spanske mesterskab mens Atlético Madrid vurderes som en outsider hos bookmakerne. De resterende hold i ligaen spås minimale chancer for at være med i titelkampen, og det stemmer da også overens med styrkeforholdet i spansk fodbold i de seneste mange år. I de seneste mange sæsoner har top tre bestået af FC Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid - i de fleste sæsoner med FC Barcelona og Real Madrid på første- og andenpladsen og Atlético Madrid på tredjepladsen. I sæsonen 2018/19 vurderes FC Barcelona som sagt til at være den største favorit til at vinde mesterskabet mens Real Madrid regnes som underdog i forhold til storklubben fra Catalonien. Det skyldes først og fremmest at Real Madrid har mistet deres helt store stjerne, Cristiano Ronaldo, mens der ikke er hentet en erstatning ind for ham. Samtidig mistede klubben træneren Zinedine Zidane, som i de få år han var i klubben skabte flotte resultater, herunder tre Champions League-trofæer i træk. Det er store tab for klubben, og i starten af sæsonen havde holdet da også store problemer med at få spillet til at fungere. Der er i den grad lagt op til at FC Barcelona cementerer sig som Spaniens pt. bedste fodboldhold. Et hold med stjerner såsom Gerard Piqué, Lionel Messi, Philippe Coutinho, Luis Suárez, Sergio Busquets og Ivan Rakitić ser da også yderst skræmmende ud, og det ligner i den grad et hold som har mulighederne for både at vinde det spanske mesterskab og Champions League i sæsonen 2018/19.

Den primære modstander for FC Barcelona bliver selvfølgelig Real Madrid, og selvom holdet har mistet stjernen Cristiano Ronaldo, er det stadig et potent hold med masser af superstjerner, som stadig bør regnes som et af de absolutte tophold i Spanien - mange vil nok mene at Real Madrid er det bedste hold i Spanien, og det kan man da også argumentere for, idet holdet som sagt har formået at vinde det eftertragtede Champions League-trofæ tre sæsoner i træk. I spillertruppen finder vi stadig mange af de spillere, som var med til at sikre klubben de tre Champions League-trofæer, herunder Luka Modrić, Sergio Ramos, Raphaël Varane, Marco Asensio, Toni Kroos og Karim Benzema. Det er altså stadig et hold i verdensklasse, og det er formentligt kun et spørgsmål om tid før holdet får spillet til at flyde igen nu hvor de skal klare sig uden Cristiano Ronaldo og træner Zinedine Zidane. Det vil dog ikke være overraskende hvis sæsonen 2018/19 bliver en slags overgangssæson, hvor holdet skal vænne sig til at spille uden Cristiano Ronaldo, og derfor vil det ikke være overraskende hvis Real Madrid for en gangs skyld går gennem en hel sæson uden at vinde et eneste trofæ. Holdet har dog stadig en reel chance for at vinde La Liga, men hvis man kigger på bookmakernes vinderodds er det klart at FC Barcelona er de helt store favoritter til at vinde ligaen.

Ser man bort fra FC Barcelona og Real Madrid har bookmakerne som sagt ikke den helt store tiltro til nogen af de andre hold i ligaen. Det er som sagt også kun tre gange siden årtusindskiftet at det er lykkedes en anden klub end de to giganter at vinde det spanske mesterskab, senest i 2013/14 hvor Atlético Madrid stjal mesterskabet. Der har da også været mange kritikere af den spanske liga, som synes at ligaen ikke er konkurrencedygtig nok. De mener ikke at der er nok konkurrence om mesterskabet, da det i de fleste sæsoner egentlig bare er et spørgsmål om hvorvidt det bliver FC Barcelona eller Real Madrid, som står med trofæet i hænderne når sæsonen er slut. Sammenligner man La Liga med f.eks. Premier League i England er der da også en kæmpe forskel, idet der i mange år har været langt større konkurrence om mesterskabet med mange bejlere til titlen, mens man i Spanien kun har to deltagere i titelkampen. Når det er sagt, er der dog alligevel en masse spændende og interessante kampe at se frem til i alle sæsoner af La Liga, og det skyldes ikke mindst at der spilles rigtig flot fodbold i Spanien med flot pasningsspil og dygtige tekniske spillere. Hvis du synes vinderoddsene er svære at finde værdi på, kan det måske være en god idé i stedet at kigge efter oddsene på nedrykning fra ligaen.

Hvem rykker ned fra La Liga?

Der er altså ikke en overflod af spænding i toppen af ligaen, da det som regel kun er FC Barcelona og Real Madrid og eventuelt Atlético Madrid, som kæmper om titlen. I den anden ende af tabellen er der dog som regel masser af god spænding og mange interessante indbyrdes kampe om at undgå nedrykning til Spaniens andenbedste liga, Segunda Division, som også kendes som La Liga 2. Stort set hver sæson er der skarp konkurrence mellem en lang række hold om at undgå nedrykning, og det er tit at det først bliver afgjort i sidste runde hvem der trækker det korteste strå. Derfor er der også masser af interessante kampe at følge mod slutningen af sæsonen når holdene i farezonen kæmper med alt hvad de har for at kunne overleve i La Liga. Det er også i slutningen af sæsonen at man kan finde gode motivationsspil, hvor man spiller på et hold som skal bruge point for at undgå nedrykning - her kan der ofte ligge gode værdispil og vente.

Reglerne for nedrykning i La Liga er ganske enkle - det er ganske enkelt de tre dårligst placerede hold, som rykker direkte ned i Segunda Division til næste sæson. Der er ikke nogen playoff-kampe i slutningen af sæsonen som man ser det i andre ligaer i Europa - i La Liga handler det om at undgå at havne blandt de tre dårligste hold hvis man vil overleve i den bedste liga. Ser vi nærmere på bookmakernes odds for nedrykning i sæsonen 2018/19 står det klart at der er to relativt klare favoritter til nedrykning, og det er Huesca og Rayo Vallecano. Begge er netop rykket op fra Segunda Division, så det er da også naturligt at de to hold bliver anset som de to dårligste i La Liga, og dem som med størst sandsynlighed rykker ned. Bookmakerne har sværere ved at vurdere hvem der bliver det tredje hold, som rykker ned fra La Liga i 2018/19. Den største favorit til at rykke ned er Leganes, men Valladolid og Eibar anses også som hold der kan risikere nedrykning. Hvor man i toppen af tabellen har relativt klare favoritter til at vinde ligaen, er der mere usikkerhed om hvem der rykker ned, og det er da også klart når der er flere kandidater til nedrykning. Når du spiller på nedrykning, er det selvfølgelig vigtigt at have styr på trupperne for de enkelte hold og se på hvor stærk en stamme der er på et givet hold, og om holdet har bredden til at kunne klare sig i den bedste spanske liga. Derudover er det også en god idé at holde øje med skadessituationen på de enkelte hold, og eventuelt også tjekke om der er uro i omklædningsrummet eller rygter om trænerfyringer. Der kan tit være utilfredshed og frustration blandt holdene i bunden af tabellen, da det jo selvfølgelig aldrig giver særlig meget tro på tingene når man taber de fleste kampe.

Odds på nedrykning er altså utroligt interessant, og det er et område hvor der er gode muligheder for at finde værdispil hvis man lægger det nødvendige arbejde i sine analyser og informationssøgninger. Der er ofte mange hold, som er involveret i nedrykningskampen, og med hårdt arbejde og analytiske egenskaber kan man snildt finde frem til værdispil. Man kan både finde gode værdispil på specifikke kampe i løbet af sæsonen, hvor hold der er i fare for at rykke ned spiller, eller på sæsonspillene, hvor man skal være god til at vurdere hvordan et hold vil præstere over en hel sæson. Ligesom vinderoddsene, er det også muligt at spille på nedrykningsodds hos bookmakerne gennem hele sæsonen. Efter hver runde opdateres oddsene, og her er der naturligvis også en masse oddsudsving når rundens resultater er rullet ind.

Hvem bliver topscorer i La Liga?

Der er som sagt mange interessante sæsonspil at finde hos bookmakerne på La Liga. Et andet af disse sæsonspil handler om hvem der bliver topscorer i La Liga, og det er et ganske interessant og anderledes sæsonspil, hvor man ikke spiller på et hold, men i stedet på en specifik spiller. Det er også et spil som bliver afgjort af flere tilfældigheder end vinderoddsene og oddsene på nedrykning, idet der er mange andre faktorer som kan afgøre hvem der bliver topscorer i en sæson. En åbenlys faktor er selvfølgelig skader - hvis en kandidat til topscorertitlen får en skade i løbet af sæsonen kan det i høj grad påvirke hans chancer for at blive topscorer, alt afhængigt af hvor slem skaden er. Når man spiller på topscoreren af La Liga er det selvfølgelig oplagt at kigge efter oddset på en angriber fra en af de store klubber FC Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid. I de seneste mange sæsoner er det selvfølgelig de to superstjerner Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som har delt stort set samtlige topscorertitler mellem sig, og vi skal da også mange år tilbage for at finde en sæson, hvor det ikke var en angriber fra enten FC Barcelona eller Real Madrid som blev topscorer. I en liga som La Liga, hvor dominansen er så stor fra de to førende klubber, er det meget usandsynligt at topscoreren skal findes i en anden klub end de to, og derfor anbefaler vi at du primært prøver at vurdere hvilken spiller fra de to klubber, som har de bedste muligheder og evner til at blive topscorer.

Disse sæsonspil på vinderen, nedrykkerne og topscoreren af La Liga er nogle eksempler på de mange forskellige sæsonspil, som du kan finde hos bookmakerne. Blandt de mange andre sæsonspil kan du bl.a. finde odds på vinderen af La Liga uden Real Madrid og FC Barcelona, om et hold slutter i top 4, matchups mellem to hold, hvem der leverer flest assists og mange flere. Der er altså næsten uendeligt mange muligheder for at finde La Liga betting odds hos bookmakerne, både på specifikke kampe i løbet af sæsonen og på sæsonspil, som handler om sæsonen som en helhed.

La Liga betting tips

La Liga er som sagt en af de mest populære fodboldligaer, og kampene transmitteres i hele verden. De store klubber har fans i hele verden, også i Danmark, og det betyder at der omsættes for svimlende store milliardbeløb sæson efter sæson på den populære liga. Den høje omsætning betyder dog også at de store “hajer” og bettingsyndikaterne tiltrækkes, og de placerer store summer på kampene i La Liga. Når så dygtige spillere og egentlige virksomheder placerer så store beløb på baggrund af statistiske modeller, bliver det sværere for os “almindelige” spillere at skabe et overskud på vores spil, når vi placerer væddemål på den spanske La Liga. Det skyldes at markedet og oddsene er mere effektive jo flere indsatser der er placeret, og derfor er oddsmarkederne på La Liga generelt relativt effektive. Og jo mere effektivt et marked er, jo mere “korrekt” er oddsene også sat, hvilket betyder at det bliver sværere at finde værdispil. Derfor er det relativt svært for almindelige bettere at skabe overskud på den spanske liga. Når det er sagt, er det dog ikke en umulig opgave, så lad os tage et kig på nogle af de La Liga betting tips, som kan være værd at huske på inden du begiver dig ud i at spille på den spanske liga.

Det første af vores La Liga betting tips er at det er utroligt vigtigt at indsamle information omkring den kamp, som du vil spille på. Det er vigtigt at du forsøger at indsamle information fra mange forskellige kilder såsom sportsnyheder fra forskellige nyhedsmedier, sportsjournalisters Twitter-profiler, klubbers hjemmesider og profiler på sociale medier osv. På nogle ligaer kan det være svært at finde frem til den information, som kan have betydning for holdenes chancer for at vinde en kamp, men på den spanske La Liga har du altid et hav af tilgængelige informationer. Det er naturligvis en fordel hvis du forstår spansk, da du dermed også har adgang til masser af spanske kilder, som ofte har fingeren lidt mere pulsen end de udenlandske medier. Heldigvis kan man dog også få Google Translate til at oversætte mange sider, så man også har mulighed for at forstå hvad de spanske medier skriver.

Når du søger information, er det vigtigt at du forsøger at indsamle al den information, som du finder relevant for kampen. Først og fremmest er det vigtigt at søge information omkring skadessituationen for begge hold, så du kan danne dig et billede af hvilke profiler som ikke er tilgængelige til kampen, og så du også bedre kan danne dig et overblik over den forventede startopstilling. Derudover er det vigtigt at holde sig opdateret omkring transfers til og fra de to klubber, som skal spille kampen, eventuelle trænerfyringer, holdenes seneste form, indbyrdes opgør, trænernes tilgang til kampen, eventuelle motivationsforskelle mellem holdene osv. Når du indsamler information, er det selvfølgelig vigtigt at du frasorterer al den information, som ikke er relevant, så du kun står tilbage med relevante informationer. Når du er færdig med din informationssøgning, skal du i gang med at analysere og bearbejde informationer og vurdere hvilken betydning de har for kampen. Hvad betyder det f.eks. for Real Madrids chancer i sæsonens første kamp at de har mistet deres helt store stjerne Cristiano Ronaldo? Og hvad betyder det for FC Barcelonas chancer for at vinde den næste kamp at Lionel Messi har pådraget sig en skade? På baggrund af de informationer du har indsamlet, er det en god idé at forsøge at sætte en chancevurdering, som du derefter kan sammenligne med bookmakernes odds. Hvis du vurderer at et hold har en større chance for at vinde end bookmakernes odds afspejler, har du ifølge din vurdering et værdispil, og derfor skal du placere et væddemål. Det er en god idé at øve sig i at sætte en chancevurdering, da det er en svær disciplin at mestre, og som man kun kan mestre hvis man øver sig løbende.

For at opnå succes indenfor betting er informationssøgning og chancevurderinger nøgleaspekter, men det er også vigtigt at man holder styr på sine penge - det man i bettingtermer kalder for money management. Det er nemlig vigtigt at man spreder sine indsatser ud på mange forskellige væddemål, og at man ikke satser alle sine penge på ét væddemål. I stedet skal man holde sine indsatser nede, så man ikke risikerer at tabe hele sit bettingbudget på ét eller få væddemål. Ved at holde sine indsatser nede kan man tåle at løbe ind i en dårlig stime, hvor man taber flere væddemål i træk, uden at man taber alle sine penge. Der findes mange forskellige money management-systemer, som alle er skabt for at kunne finde den optimale indsats pr. væddemål. Find det money management-system, som passer bedst til dit temperament og til hvor stor risiko du ønsker at løbe.

I vores La Liga betting tips skal vi også nævne at det er en god idé at være tidligt ude når du placerer dine væddemål. Der omsættes som sagt for svimlende store beløb på alle kampe i La Liga gennem hele sæsonen, men størstedelen af den omsætning sker i dagene op til kampen eller på selve kampdagen. Det betyder også at markederne bliver mere og mere effektive jo tættere vi bevæger os startfløjtet, så jo tidligere man er ude, jo bedre chancer har man for at skabe overskud på sine spil. Det kan derfor være en god idé at placere sine væddemål 3-4 dage før kampen skal spilles, eller endda en hel uge før, hvis du har tålmodighed til at vente en uge på at dit væddemål afgøres. Og det er nemlig vigtigt at være tålmodig når man forsøger sig med sportsbetting - hvis man altid vil have at væddemålet skal afgøres på samme dag, er det svært at skabe overskud på den lange bane. Hvis du i stedet er tidlig ude, har du derimod langt bedre chancer for at tjene penge på dine væddemål.

Endelig skal vi også nævne at det kan være en god idé at lade dig inspirere af andres La Liga betting tips. Der findes mange sportsbettere, som har en interesse i La Liga og betting på La Liga, så derfor er der masser af gode analyser og spiltips at finde på nettet, som kan give dig inspiration til hvad du kan spille på. Vi kan især anbefale at besøge vores søsterside bettingexpert, hvor du hver sæson finder et hav af La Liga betting tips, som alle er gratis tilgængelige. Dermed har du et hav af analyser og spiltips til rådighed helt gratis, som alle kan give dig gode idéer og inspiration til hvor du skal placere dine penge.

Bedste bookmakere til La Liga betting?

Den danske bookmakerbranche er i dag præget af hårdere og mere intens konkurrence end der nogensinde før har været. Branchen blev liberaliseret tilbage i 2012, hvor Danske Spil mistede sit monopol i Danmark, og siden da er en lang række udenlandske og internationalt anerkendte bookmakere åbnet i Danmark. Bookmakerne tilbyder et relativt homogent produkt, nemlig odds, og det betyder at konkurrencen er ganske intens mellem bookmakerne. Det er til gavn for de danske kunder, som kan nyde godt af at bookmakerne hele tiden tilbyder nye og bedre produkter og services såsom bedre kundeservice, et større udvalg af mere konkurrencedygtige odds, live betting, live streaming og selvfølgelig også bonustilbud og kampagner.

Der er altså masser af muligheder for at vælge mellem forskellige bookmakere, og de tilbyder hele tiden nye og bedre odds, hvilket naturligvis er til gavn for de danske kunder, da de har flere muligheder for at finde frem til værdispil, og dermed bedre muligheder for at skabe overskud på den lange bane. Det betyder dog også at det kan være svært at finde ud af hvilken bookmaker, der er bedst at vælge hvis du vil spille på La Liga. Det er svært endegyldigt at pege på én specifik bookmaker, som er den bedste at være kunde hos hvis man vil spille på La Liga. Alle bookmakerne har fordele og ulemper, og nogle bookmakere tilbyder bedre odds på nogle kampe mens deres odds er lavere på andre kampe. Derfor anbefaler vi at du ikke bare opretter en konto hos én bookmaker, men at du opretter flere konti hos mange forskellige bookmakere, således at du har mange forskellige odds at vælge mellem hver gang du placerer dine væddemål. På den måde kan du hver gang spille til et højere odds end du kunne hvis du kun havde en konto hos én bookmaker, og det vil uden tvivl forbedre dine chancer for at skabe overskud på den lange bane. Hvis du følger vores råd og opretter konti hos flere forskellige bookmakere, kan du samtidig benytte SmartBets til at sammenligne odds på tværs af mange forskellige bookmakere på én og samme side, så du ikke behøver at gå ind på alle bookmakernes hjemmesider for at finde deres odds. Hvis du vil spille på La Liga, så hold løbende øje med vores side med odds på La Liga, hvor du hele tiden kan blive opdateret om aktuelle odds på alle kommende kampe på tværs af forskellige bookmakere. På den måde sparer du en masse tid og besvær, så brug  SmartBets til at sammenligne odds, så du kan forbedre dine chancer for at skabe overskud hos bookmakerne!

Korte fakta om La Liga

Etableret 1929
Antal runder 38
Antal hold 20
Flest mesterskaber Real Madrid (33)
Nedrykning til Segunda Division
Nuværende mestre FC Barcelona
Hjemmeside Besøg den officielle hjemmeside her

×

Vil du have dit eget gratis fodbold betting feed?

Tilpas dit feed ved at følge flere:
  • Hold
  • Ligaer

Godt valg! Du er nu på forkant med alle de bedste :name: tilbud. Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets oplevelse.

Du følger :name: Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets-oplevelse.

Opsæt mine præferencer

Har du allerede en bruger? Log ind
SmartBets er certificeret partner med . Betting via SmartBets kontrolleres af .
Søg
Log ind på SmartBets

Har du ikke en bruger? Opret
Opret dig hos SmartBets

Ved tilmelding accepterer du SmartBets Regler og vilkår og Privatlivspolitik Spil ansvarligt
Kupon

Spil direkte hos din bookmaker via SmartBets.

Tilføj et væddemål for at komme i gang.