Betting Guide

EM 2020 Betting Guide

man, 23 september 2019, 23:41

Europamesterskabet i fodbold 2020 bliver den 16. udgave af EM. Denne gang afholdes turneringen på en alternativ måde, da der i 2020 vil være hele 12 værtsbyer fordelt i 12 forskellige lande. De 12 værtsbyer bliver London, München, Rom, Baku, Sankt Petersborg, Bukarest, Amsterdam, Dublin, Bilbao, Budapest, Glasgow og selvfølgelig København. Turneringen afholdes på denne utraditionelle vis for at markere og fejre Europamesterskabets 60 års jubilæum. Ud af de 12 værtsbyer og lande, har 8 byer og 7 lande aldrig før været vært for EM i fodbold. Bilbao var ikke værtsby da Spanien i 1964 var vært for EM, og Ungarn, Rumænien, Aserbajdsjan, Irland, Skotland, Rusland og Danmark har aldrig før haft værtskabet. Derfor er der selvfølgelig også garanti for en sand folkefest i alle disse 12 europæiske byer, som for de flestes vedkommende aldrig har oplevet et værtskab for EM før. Der vil helt sikkert også være fest i Londons gader når semifinalerne og finalen afholdes på det legendariske Wembley Stadium, som da også er det største stadion ved EM 2020.

Find odds på EM 2020 her!

Hele verden kommer selvfølgelig også til at følge med i en af de absolut største begivenheder i fodbold. Det bliver da også nogle af de absolut største internationale stjerner som kommer til at give alt hvad de har i jagt på hæder til deres hjemland. Både Frankrig, Spanien, England, Belgien, Tyskland, Holland, Portugal og Italien har trupper af særdeles høj kvalitet, og ser man på bookmakernes EM odds har de alle en reel chance for at tage trofæet med hjem. De forsvarende mestre er Portugal, som i 2016 på sensationel gik hele vejen i Frankrig, hvor de slog et stjernespækket fransk hold på hjemmebane i Paris i finalen. Det bliver spændende at se om Portugal kan gentage successen, eller om det bliver en kamp mellem de traditionelle europæiske fodboldstormagter. Ikke mindst bliver det spændende om Danmark kan evne at kvalificere sig til turneringen, og om de i så fald kan gøre en lige så flot figur som vi så det ved VM i Rusland i 2018.

Sædvanligvis er værtsnationen automatisk kvalificeret til EM-slutrunden i kraft af at afholde turneringen. Idet EM 2020 afvikles i 12 forskellige lande, har UEFA dog besluttet at der i denne omgang ikke vil være nogen lande som automatisk er kvalificeret. Det betyder altså at lande sagtens kan være vært for turneringen uden selv at være kvalificeret - det håber vi selvfølgelig ikke sker for Danmark. Ved EM i Frankrig i 2016 blev antallet af lande i slutrunden udvidet til hele 24 hold, og der vil igen være 24 deltagende hold ved EM 2020. Alle 55 UEFA-nationer deltager i kvalifikationen til EM, som er opdelt i 10 forskellige grupper - heraf 5 grupper med 5 hold og 5 grupper med 6 hold. 20 nationer vil kvalificere sig via det traditionelle kvalifikationsspil, mens yderligere 4 hold vil kvalificere sig via Nations League, hvor der i marts 2020 afholdes playoffs. Mulighederne for at kvalificere sig til EM har med andre ord aldrig været bedre, og derfor er det bestemt også muligt at vi ser nogle af de mindre nationer repræsenteret ved det næste EM i fodbold.

Alle 12 værtsbyer afholder tre gruppekampe og én playoff-kamp i 1/8-finalerne. Derefter afholdes der kvartfinaler i München, Baku, Sankt Petersborg og Rom. Semifinalerne og finalen afholdes som sagt på Wembley i London. Gruppespillet afholdes således:

Gruppenavn Værtsbyer
Gruppe A Rom (Italien) & Baku (Aserbajdsjan)
Gruppe B Sankt Petersborg (Rusland) & København (Danmark)
Gruppe C Amsterdam (Holland) & Bukarest (Rumænien)
Gruppe D London (England) & Glasgow (Skotland)
Gruppe E Bilbao (Spanien) & Dublin (Irland)
Gruppe F München (Tyskland) & Budapest (Ungarn)

Alle værtsnationer som kvalificerer sig til slutrunden vil være sikre på at få mindst to kampe på deres hjemmebane. Hvis Danmark lykkes med at kvalificere sig til EM 2020 vil de danske fans altså få den unikke mulighed for at se de danske drenge på hjemmebane i Parken mindst to gange.

Strukturen ved slutrunden vil være den samme som man kender fra tidligere slutrunder. De 24 deltagende nationer deles ind i de seks ovenstående grupper, så hver gruppe dermed har fire hold. Af de fire hold går første- og andenpladsen samt de fire bedste tredjepladser videre til playoff-spillet, hvor der spilles knald-eller-fald kampe helt frem til finalen på Wembley. Alt dette finder sted mellem 12. juni og 12. juli 2020, så der er altså en hel måned med fantastisk fodbold i verdensklasse at se frem til for alle os fodboldfanatikere. Dermed er der også et hav af muligheder for EM 2020 betting - bookmakerne har EM 2020 odds klar lang tid før turneringen overhovedet starter, og der er helt sikkert også garanti for et uendeligt stort udvalg af odds, herunder masser af vinderodds og specialspil til slutrunden.

Siden EM første gang blev afholdt i 1960 i Paris har en række forskellige nationer vundet trofæet og den store hæder der følger med. De mest succesfulde nationer er Tyskland og Spanien, som har vundet trofæet tre gange hver. Frankrig har vundet 2 trofæer, mens syv nationer har vundet turneringen en enkelt gang; Sovjetunionen, Italien, Tjekkiet, Portugal, Holland, Grækenland og Danmark har alle løftet trofæet én gang. De største sensationer har naturligvis været det græske landsholds utrolige EM-bedrift i 2004 og Danmarks vanvittige præstation i 1992. Det var dog også ganske overraskende da Portugal i 2016 overraskede alt og alle ved at slå selveste Frankrig på deres hjemmebane i Paris i finalen. Selvom det er nogle af de største nationer som har flest titler på CV’et, viser historien dog at der altid er hård kamp om EM-trofæet, og at alle lande giver alt hvad de har i jagten på æren og hæderen der er ved at vinde europamesterskabet i fodbold. Det er også tydeligt når man ser på bookmakernes odds på EM 2020, som viser at det er svært at udpege en klar favorit til den kommende slutrunde. I denne detaljerede EM 2020 betting guide vil vi dog give dig alle de informationer og EM 2020 tips du skal bruge til at finde gode odds hos bookmakerne til slutrunden. Læs med og bliv klædt på til en unik EM-slutrunde, som for første gang afvikles i Danmark.

EM 2020 betting

Vi tager nu et nærmere kig på EM 2020 betting, og hvilke muligheder man har hvis man vil spille på slutrunden. Indenfor fodbold er der ingen tvivl om at EM-slutrunden er en af de absolut største og mest populære markeder at spille på, måske kun overgået af VM og Champions League. Der er altid fire års mellemrum mellem hver EM-slutrunde, så der opbygges også en stor spænding og høje forventninger hos de mange fodboldfans i Europa og resten af verden. Derfor er der også altid en folkefest og en stor glæde hos de mange fans på station og hjemme i stuerne. Det smitter selvfølgelig af på bookmakernes omsætning på EM, som altid er enorm. Bookmakerne ved naturligvis også at kunderne hungrer efter EM 2020 odds, så derfor er de klar med et hav af odds som dækker uendeligt mange markeder. Når alle de kvalificerede hold er fundet, vil bookmakerne hurtigt have odds på EM 2020 - både med odds på vindermarkederne og odds på de individuelle kampe.

EM 2020 afvikles som sagt over en hel måned, og på grund af udvidelsen af antallet af deltagende hold, er der naturligvis endnu flere kampe end tidligere at se frem til. Der spilles 36 gruppekampe og 15 playoff-kampe, hvilket giver hele 51 kampe i alt. Dermed er der også meget gode muligheder for at finde gode odds på EM 2020 hos bookmakerne. Hver EM-slutrunde har masser af overraskelser, så der er bestemt også meget gode muligheder for at finde værdispil i sin betting på EM 2020. De store nationer såsom England, Spanien, Frankrig, Holland, Tyskland, Belgien og Italien vil selvfølgelig være de primære favoritter til at gå hele vejen, men der vil uden tvivl være overraskelser fra nogle af de mindre nationer. Måske kan Danmark også overraske og gå langt i turneringen - det er bestemt ikke umuligt. Det kunne også meget vel være at vi ser en af de store nationer blive slået ud tidligt i turneringen - et hold som Tyskland har set kriseramt ud i de seneste år, hvor den ene skuffelse har fulgt den anden. Der er altså intet der er afgjort på forhånd, og dermed er der masser af muligheder for at skabe overskud på sine EM 2020 tips.

Ser vi nærmere på EM 2020 betting odds, er det som sagt tydeligt at bookmakerne holder de store europæiske nationer som favoritter til titlen. Bookmakerne er generelt enige om at Frankrig er den umiddelbart største favorit til at vinde EM 2020, men de er også enige om at især England ikke er langt fra Frankrigs niveau. Det skyldes måske også at englænderne endelig fik en succesoplevelse under Gareth Southgate ved VM i Rusland i 2018, hvor de gik hele vejen til semifinalen, og hvor alle engelske fans sang “It’s coming home” hele sommeren. Denne gang vender fodbolden da i den grad også tilbage til England når semifinalerne og finalen afvikles på Wembley i London, så der er bestemt gode muligheder for at “Three Lions” kan vinde deres første slutrunde siden VM i 1966. Efter England og Frankrig vurderer bookmakerne at Belgien, Spanien og Tyskland er de største udfordrere til titlen. Holland har dog vist storform i de seneste par år hvor store talenter såsom de Jong og de Ligt sammen med forsvarsklippen van Dijk virkelig har spillet fremragende fodbold. Derfor anser bookmakerne ikke Hollands niveau for at være langt efter de største nationer, og det er uden tvivl en af de mest oplagte outsidere til at vinde titlen. Derudover skal man selvfølgelig aldrig afskrive Italien, som bare har en notorisk evne til at skabe resultater, også selvom spillet ikke er helt i top. Det samme kan siges om Portugal, som man aldrig skal afskrive - især ikke når Cristiano Ronaldo er i topform. Bookmakernes odds på EM 2020 viser altså at der er et ganske bredt felt af potentielle vindere, som alle har en reel mulighed for at vinde slutrunden. Det er altså værd at analysere og læse EM 2020 spilforslag for at finde frem til værdispil på slutrunden - der vil med garanti være masser af værdi at finde hos bookmakerne.

EM 2020 odds

Lad os tage et nærmere kig på hvilke odds på EM 2020 du kan finde hos bookmakerne. Det er som sagt en af de største og mest populære fodboldbegivenheder, og derfor er bookmakerne også klar med et hav af EM 2020 odds. De har selvfølgelig allerede masser af odds klar i løbet af kvalifikationen, hvor man kan spille på alle kampe. Man kan naturligvis også spille på hvilke lande, som kvalificerer sig til slutrunden, så allerede lang tid før selve slutrunden afvikles kan man finde masser af odds på EM 2020. Bookmakerne har faktisk også deres vinderodds klar til slutrunden allerede inden kvalifikationskampene går i gang, og disse odds justeres løbende efterhånden som bookmakerne får et indblik i landsholdenes form og præstationer i løbet af kvalifikationen.

Bookmakerne har et hav af odds på samtlige kampe i løbet af kvalifikationen og til selve slutrunden. Der er ofte mere end 200 forskellige spiltyper at finde på alle kampe i løbet af kvalifikationen og til slutrunden, så der er også gode muligheder for at specialisere sig i et bestemt marked, som man måske har mere indblik i end bookmakerne. Spiludvalget dækker nemlig alt fra de traditionelle markeder såsom 1X2, over/under og handicapspil til odds på hjørnespark, kort, målscorerspil, asian handicap, halvlegsspil, ciffertips, spillerspecials og et hav af specialspil. Derudover indeholder bookmakernes odds på EM 2020 også masser af vinderodds, herunder hvilke lande der vinder deres kvalifikationsgruppe, hvem der kvalificerer sig til EM 2020, hvem der vinder deres gruppe ved slutrunden, hvor langt et givet land når i turneringen og meget mere. Antallet af tilgængelige EM 2020 odds er dermed næsten uendeligt, og derfor kan det også være svært at danne sig et overblik over hvilke spiltyper man helt præcist har til rådighed på en given kamp. Det bliver heller ikke mindre uoverskueligt når man tænker på hvor mange forskellige bookmakere man efterhånden kan spille hos i Danmark. Derfor har vi her hos SmartBets sat os for at give dig overblikket tilbage, så du på én og samme side kan få et overblik over alle tilgængelige odds på en given kamp på tværs af bookmakere. I vores navigationsmenu kan du finde et overblik over alle kampe både i kvalifikationsspillet og til selve slutrunden - klik f.eks. her for at få et overblik over alle kampe i Danmarks kvalifikationsgruppe, hvor du på hver kamp får vist odds fra mange forskellige bookmakere. Vores kampsider opdateres hele tiden med aktuelle odds, så du ikke går glip af et godt odds hos bookmakerne.

Hvem vinder EM 2020?

De mange EM 2020 odds man finder hos bookmakerne gælder også for vinderodds, hvor man spiller på væddemål som gælder for hele turneringen. Blandt disse vinderspil er det naturligvis vinderen af slutrunden som er mest populær at spille på. Vi tager nu et nærmere kig på nogle af de største favoritter til at vinde slutrunden, samt nogle EM 2020 tips som kan være gode at huske på når du leder efter gode vinderodds. Vi starter med et kig på nogle af de største favoritter til at vinde trofæet.

Frankrig

Den største favorit til at vinde EM 2020 er som sagt Frankrig, som i de seneste år uden tvivl har haft et af de absolut bedste landshold i verden. Holdet har i den grad også præsteret til de store slutrunder, hvor det ved seneste EM-slutrunde på hjemmebane i Frankrig blev til sølv. Det er der selvfølgelig mange franskmænd som ærgrede sig over, men det er alligevel ikke et helt skidt resultat. En anden god grund til at bookmakerne anser Les Bleus som favoritter til at vinde EM 2020 er at holdet går ind til slutrunden som forsvarende verdensmestre. Ved VM i Rusland 2018 gik holdet nemlig hele vejen efter at have spillet en perfekt slutrunde med fantastisk fodbold fra de franske stjerner. Holdet besidder da også helt utroligt meget kvalitet med stjernespillere såsom Mbappé, Griezmann, Pogba, Kanté og Varane, som til dagligt spiller for nogle af de største klubber i europæisk fodbold. Træneren Didier Deschamps har også fundet frem til den rigtige opskrift, og har fået de store stjerner på holdet til at spille sammen. Det franske landshold har tidligere været ramt af uro i spillertruppen og en manglende lyst og gejst til at spille for landsholdet, men Deschamps har i den grad fået styr på tropperne, og derfor bliver det virkelig svært at hamle op med Frankrig ved den kommende slutrunde.

England

Den umiddelbart største trussel mod det franske landshold bliver England, som også har vist storform i de seneste år. Der er i den grad skabt en ny tro på tingene under den populære træner Gareth Southgate, som har skabt flotte resultater som manager for The Three Lions. England har ellers haft en notorisk evne til at underpræstere ved slutrunder, også når forventningerne er høje til holdet. De fodboldglade engelske fans er da heller ikke på nogen måde tilfredse med at holdet ikke har vundet en titel siden verdensmesterskabet i 1966, og der er ingen tvivl om at de hungrer efter succes ved en slutrunde. Der er da også maksimalt pres på det engelske landshold ved EM 2020, da semifinalerne og finalen som sagt skal afholdes på det legendariske Wembley Stadium i London. Det ville være en magisk oplevelse for de engelske fans at vinde EM på hjemmebane, og det ville da også skabe en helt elektrisk stemning på alle pubs i hele England. Holdet kommer ind til slutrunden med en stærk trup som primært består af topspillere fra Premier League, herunder Sterling, Kane, Maguire, Henderson, Alexander-Arnold og mange flere. Spillet har gennem kvalifikationen været fænomenalt, og det bliver uden tvivl spændende at se om holdet kan leve op til de høje forventninger. Ved den seneste VM-slutrunde i Rusland gik holdet hele vejen til semifinalen, så der er mere tiltro til det engelske landshold end der har været i mange år.

Spanien

Det spanske landshold har i mange år været kendt for deres smukke possession-baserede stil. Især i æraen under Xavi og Iniesta viste det spanske landshold noget af det absolut smukkeste som fodboldspillet har at byde på, og tiki-taka stilen blev anset som den bedste og mest effektive måde at vinde fodboldkampe på. Spanien havde deres bedste år fra 2008 til 2012, hvor holdet vandt tre ud af tre slutrunder - to EM-slutrunder og én VM-slutrunde. Efterfølgende har det spanske landshold dog haft en ganske stor nedgang, hvilket til dels også skyldes at det har gennemgået et vist generationsskifte i de seneste år. Således røg holdet ud i gruppespillet ved VM i 2014, og nåede kun til 1/8-finalerne ved VM i 2018. Ved EM nåede holdet også kun til 1/8-finalerne i 2016 i Frankrig. Det er altså efterhånden et stykke tid siden La Roja har oplevet stor succes ved de internationale slutrunder. Ikke desto mindre er det dog et hold man aldrig skal afskrive, men bookmakernes odds på EM 2020 afspejler dog også at andre hold har udviklet sig mens Spaniens niveau har været mere stillestående.

Tyskland

Tyskland har altid været en af de absolutte stormagter indenfor fodbold, og er da også et af de mest vindende landshold gennem tiderne. Det er i alt blevet til fire verdensmesterskaber og tre europamesterskaber, og derudover har holdet også vundet masser af sølv- og bronzemedaljer. I de seneste år er Die Mannschaft dog faldet betydeligt i niveau, og resultaterne har været ganske skuffende bortset fra triumfen ved VM i Brasilien i 2014, hvor Tyskland gik hele vejen og blev verdensmestre, herunder med en sejr på 7-1 over værterne fra Brasilien i semifinalen. Bortset fra dette verdensmesterskab, har resultaterne dog været ganske skuffende, senest med et skuffende exit i gruppespillet ved VM i Rusland, hvor Tyskland endte på sidstepladsen i en forholdvis nem gruppe bestående af Mexico, Sverige og Sydkorea. Ved EM er det også lang tid siden det tyske hold har opnået stor succes - det seneste mesterskab blev vundet helt tilbage i 1996 - det er dog blevet til semifinaler ved de seneste to EM-slutrunder. Efter de mange skuffende resultater har der da også været stor kritik af landstræner Joachim Löw, som mange fans har krævet fyret, men det tyske forbund har altså ladet ham få endnu en chance. Bookmakerne har dog ikke den store tiltro til Tyskland, som også skuffede senest ved Nations League, hvor holdet sluttede sidst i deres gruppe med Holland og Frankrig. Det bliver spændende at se om Tyskland kan overraske og gå langt i turneringen, eller om det endnu engang ender med en skuffelse, og måske dermed en fyring til Joachim Löw.

Belgien

Et af de mest spændende nye bekendtskaber i international fodbold i de seneste år har været det belgiske landshold, som af mange eksperter nu anses som et af de bedste landshold i verden. Historisk har belgisk fodbold ikke været i nærheden af de største fodboldnationer, men takket være store investeringer i talentudviklingen i Belgien er en lang række kæmpe talenter stormet frem på den internationale scene. De største belgiske stjerner spiller dermed i nogle af Europas største klubber i de største ligaer, og holdet inkluderer spillere såsom Eden Hazard (Real Madrid), Kevin De Bruyne (Manchester City), Romelu Lukaku (Inter Milan), Dries Mertens (Napoli) og Thibaut Courtois (Real Madrid). Der har været høje forventninger til holdet i mange år, men der har da også været en del skuffelser. Den helt store forløsning kom dog ved VM i Rusland i 2018, hvor Belgien nåede hele vejen til semifinalen, hvor de desværre tabte en tæt kamp mod de senere verdensmestre fra Frankrig. Det blev dog til en flot bronzemedalje efter en 2-0 sejr over England. Der er ingen tvivl om at det belgiske landshold har potentialet til at gå hele vejen, og det bliver meget interessant at se hvor langt potentialet rækker ved EM 2020.

Holland

Holland har stolte traditioner indenfor både klubfodbold og landsholdsfodbold. De Oranje er nok mest kendt for deres revolution af fodbolden i 1970erne, hvor de praktiserede den såkaldte totalfodbold, som senere har inspireret klubber såsom Ajax Amsterdam og FC Barcelona. Landsholdet har da også opnået store resultater ved internationale slutrunder, hvor det er blevet til tre sølvmedaljer og en bronzemedalje ved VM samt én EM-titel samt tre semifinaler. Særligt i begyndelsen af det nye årtusinde havde Holland en gylden æra, hvor spillere såsom Robin van Persie, Wesley Sneijder, Arjen Robben og Klaas-Jan Huntelaar viste sprudlende spil, hvilket senest skaffede holdet en plads i finalen ved VM i 2010 i Sydafrika. Siden da har hollandsk landsholdsfodbold dog været i en stor bølgedal, idet holdet hverken formåede at kvalificere sig til EM i 2016 eller VM i 2018. Skuden ser dog ud til at være vendt for De Oranje, senest med en finaleplads ved det nye Nations League, hvor holdet noget overraskende vandt sin indledende gruppe mod selveste Tyskland og de franske verdensmestre. Holdet har da også spillet fremragende fodbold i deres EM-kvalifikationsgruppe, hvor de bl.a. slog Tyskland hele 4-2 på udebane. Flere og flere eksperter har også fået øjnene op for potentialet på det hollandske landshold, som inkluderer kæmpetalenter såsom Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong, og selvfølgelig forsvarsgiganten Virgil van Dijk som har lukket af for Liverpool i Premier League, og som mange i dag anser som den bedste forsvarsspiller i verden. Det ligner et godt bud på en dark horse ved EM 2020.

Italien

Anderledes forholder det sig med Italien, som ellers er en af de største fodboldnationer i verden med allerstørst international succes. Det er blevet til hele fire verdensmesterskaber i løbet af historien samt en enkelt EM-titel. I de seneste år har det italienske landshold dog i den grad været i stor krise. Ved VM i 2014 blev man elimineret i gruppespillet, ved EM i 2016 røg man ud i kvartfinalen, og senest formåede holdet endda slet ikke at kvalificere sig til VM i 2018. Ved Nations League formåede Italien heller ikke at vinde deres gruppe, hvor Portugal indtog førstepladsen. Spillet har i den grad også haltet for de azurblå, og der er ingen tvivl om at de fodboldglade italienere er ved at være trætte af deres landshold. Resultaterne har været gode i kvalifikationen til EM, men det har været mod hold som er mange niveauer under Italien, så de resultater er kommet på en billig baggrund. Det bliver spændende at se om vi oplever en italiensk renæssance ved det kommende EM i 2020, eller om det bliver til endnu en skuffelse for det ellers så fodboldglade land.

Danmark

Vi skal selvfølgelig også have et kig på Danmarks chancer ved EM i 2020. Det er jo første gang nogensinde at vi har en slutrunde på dansk grund, så det ville være en kæmpe skuffelse hvis det danske landshold ikke formår at kvalificere sig. Under Åge Hareide har de danske drenge dog skabt gode resultater, senest ved at gå videre fra gruppespillet ved VM i Rusland, hvor det blev til et meget snævert nederlag i straffesparkskonkurrence mod de senere finalister fra Kroatien. I løbet af EM-kvalifikationen blev den nye landstræner Kasper Hjulmann noget overraskende præsenteret - det træder dog først i kraft efter EM 2020, som altså bliver Åge Hareides sidste slutrunde som dansk landstræner. Det har skabt en del undren at annoncere fyringen så tidligt, og det er naturligvis noget som kan skabe uro og påvirke spillet. Vi håber dog at de danske drenge er opgaven voksen og formår at kvalificere sig til slutrunden, så der kan være folkefest i Parken og i resten af Danmark. Det danske landshold har en ganske stærk spillertrup, og især forsvaret har været bundsolidt i lang tid. Selvom det kniber med offensiv kreativitet, har det danske landshold en stærk base at gå ud fra, og man ved aldrig hvornår Christian Eriksen krøller bolden op i hjørnet. Meget kommer uden tvivl til at afhænge af Eriksens præstation ved den kommende slutrunde. Med en stærk præstation ved VM i Rusland samt i Nations League, håber vi naturligvis at det danske landshold fortsætter succesen og går langt ved EM 2020.

Hvem bliver topscorer ved EM 2020?

Vinderen af turneringen er naturligvis det vinderspil, som tiltrækker mest opmærksomhed hos bookmakerne. De har dog også mange andre vinderodds på EM 2020, herunder hvem der bliver topscorer i turneringen. Dette er et ganske interessant vinderodds, da hvert hold jo ikke spiller særligt mange kampe ved en EM-slutrunde. Derfor skal der selvfølgelig heller ikke særligt mange mål til for at blive topscorer ved slutrunden - ved EM i 2012 blev topscorertitlen delt mellem seks spillere, som alle havde scoret tre mål. Det er ofte marginalerne der afgør hvem der bliver topscorer. Når det er sagt, så er det naturligvis altid angriberne fra de største nationer som man skal holde øje med - først og fremmest fordi de nogle gange kan vinde store sejre over de mindre nationer i gruppespillet, og for det andet fordi de kan forventes at gå langt i turneringen, hvilket giver flere minutter på banen, og dermed flere muligheder for at score mål.

Ser vi på listen af tidligere topscorere, er det da også primært spillere fra de store nationer som er løbet med titlen. Store navne såsom Gerd Müller, Michel Platini, Alan Shearer, Patrick Kluivert, Cristiano Ronaldo og Dennis Bergkamp har været topscorere ved EM. Det er altså først og fremmest en god idé at holde øje med spillere fra de største lande ved topscorerspil. Hold derfor øje med spillere fra Frankrig såsom Antoine Griezmann eller Kylian Mbappé, eller måske den engelske topangriber Harry Kane. Der kunne også være fidus i at kigge mod spillere fra de mindre nationer såsom Belgien, Holland eller Portugal, som jo alle har internationale topstjerner i deres angreb. En anden vigtig faktor at holde øje med er selvfølgelig hvem der sparker straffespark for deres hold - næste EM bliver det første nogensinde, hvor Video Assistant Referee (VAR) benyttes, og det kan kaste flere straffespark af sig end ved tidligere slutrunder. Det så man også ved VM i Rusland i 2018, hvor VAR for første gang blev benyttet ved en slutrunde - det kastede et hav af straffespark af sig, og efterfølgende en bølge af kritik fra diverse eksperter. Der er altså en række faktorer at holde øje med ved EM 2020 betting på topscorerspil - hvor langt kommer et hold i turneringen, hvem sparker straffespark, spiller holdet med en targetman i front, eller kommer målene fra mange forskellige spillere? Bookmakerne er klar med masser af EM 2020 odds på topscorere, og der er uden tvivl gode muligheder for at finde god værdi på dette marked.

EM 2020 tips

Vi tager nu et kig på nogle af de EM 2020 tips som kan være gode at huske på når du skal spille på slutrunden. Som sagt er det en af de absolut største og mest populære internationale fodboldbegivenheder, og det betyder også at bookmakerne har en enorm omsætning på EM 2020. Et marked med så stor omsætning vil altid tiltrække de såkaldte “hajer”, altså professionelle sportsbettere, som spiller på sport for at tjene penge, og ikke bare for hyggens skyld. Det tiltrækker også de store bettingsyndikater, som har fuldtidsansatte hvis job det er at finde frem til odds med værdi. Det sker på baggrund af komplicerede statistiske modeller, og det er jo selvfølgelig ikke noget en almindelig spiller kan hamle op med. Et marked hvor disse hajer opererer er dog ganske svært at skabe overskud på, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre. Slutrunder er også ganske interessante at spille på, da landsholdsfodbold jo altid er anderledes end klubfodbold. Spillerne er ikke så vant til hinanden i det daglige, da de kun mødes til landsholdssamlinger. Det betyder også at synergien og den indbyrdes forståelse tit ikke er den samme - og det kan betyde at et hold med masser af international topstjerner ikke nødvendigvis får succes. Spillernes erfaring med at spille på hold sammen har stor betydning for deres resultater ved en slutrunde - det kan man bl.a. se på det danske landshold, som har formået at spille ganske god fodbold og skabe gode resultater, fordi der er en solid stamme af spillere som har spillet sammen i mange år. Et andet godt eksempel er Belgien, som jo har en spillertrup med et hav af internationale topspillere. Da disse spillere først begyndte at spille sammen, haltede resultaterne lidt, men i de seneste år har de opbygget en god forståelse for hinanden, og resultaterne har været markant bedre. Et af vores EM 2020 tips er altså at holde øje med om et land har en solid stamme af spillere, som kender hinanden, og som dermed har en god indbyrdes forståelse.

Et andet af vores EM 2020 spilforslag er at placere dine væddemål i god tid før en kamp spilles. Hvis du altid placerer dine væddemål på selve kampdagen, har hajerne allerede placeret deres væddemål, og oddsene vil alt andet lige være mere effektive og give et mere korrekt billede af den reelle sandsynlighed for at et hold vinder. Hvis du spiller i god tid før, har færre spillere placeret deres væddemål på kampen, og dermed vil markedet være mindre effektivt. Det giver bedre mulighed for at finde “skæve” odds, som indeholder værdi. Dette er et godt råd at huske på uanset hvilke markeder du vil spille på - jo tættere vi kommer på kampstart, jo mere effektivt er markedet, og jo sværere vil det være at finde værdi. Mange spillere har en præference for at deres væddemål skal afgøres samme dag som de placerer dem, da de ikke har tålmodighed til at vente i flere dage på at finde ud af om de har vundet eller ej. Her er det vigtigt at du holder hovedet koldt og finder tålmodigheden frem - det vil uden tvivl gavne dig på den lange bane.

Et af vores andre EM 2020 tips er meget vigtigt, og det drejer sig om informationssøgning. Meget forsimplet kan man sige at brugernes kamp mod bookmakerne er en kamp om informationer - og det bedste våben mod bookmakerne er viden! Hvis du ved mere end bookmakerne om en given kamp, har du nemlig gode muligheder for at spotte et godt odds med værdi. Bookmakerne sætter deres odds på baggrund af komplicerede statistiske modeller samt alle de informationer de har om kampen. Hvis et hold f.eks. har fået en skade til en vigtig spiller, vil bookmakerne justere deres odds lige så snart denne information er tilgængelig for dem. Problemet for bookmakerne er at de skal sætte odds på et uendeligt stort antal markeder hver eneste dag året rundt, og derfor har de naturligvis ikke ressourcer eller tid til at indsamle alle informationer. Som spiller har man den fordel at man kan fokusere på ét specifikt marked, og indsamle alle de informationer man kan finde på dette marked. Man kan så at sige blive ekspert på ét nicheområde, hvor bookmakerne i stedet skal prøve at være eksperter på alle områder. Det er altså vigtigt at man specialiserer sig og afgrænser sin betting til én specifik sportsgren, eller måske én specifik liga eller turnering.

I forhold til informationssøgning er det også vigtigt at man er tidligt ude, og forsøger at indsamle informationer fra så mange kilder man kan. Alle fodboldforbund har deres egne hjemmesider, hvor du kan finde informationer og nyheder om landsholdene. Desuden er Twitter et brugbart medie til at indsamle informationer om kommende landskampe - her kan man hurtigt få nyheder omkring skader, forventede startopstillinger osv. Når du søger informationer, så forsøg at tænke på alle de faktorer som kan spille ind i udfaldet af en kamp. Har et hold skader eller karantæner, så der skal omrokeres på startopstillingen? Er dommeren glad for at dele gule kort ud? Har et hold en spillestil der giver anledning til mange hjørnespark? hvordan er banens beskaffenhed? Hvordan bliver vejret på kampdagen? Hvad er resultaterne af tidligere indbyrdes opgør? Er holdet i god form? Det er bare nogle af de spørgsmål som du skal stille dig selv når du søger informationer. På en turnering såsom EM 2020 er der masser af informationer og nyheder at finde rundt omkring på nettet, så der er god mulighed for at fange en nyhed der kan give dig en fordel overfor bookmakerne. Husk dog på at et stort marked såsom EM 2020 odds er mere effektivt end mange andre markeder, så det er langt sværere at finde værdi. Spørg derfor dig selv om dine informationer er nok til at give værdi på et vist odds.

Et andet vigtigt EM 2020 spilforslag er at øve dig i at sætte chancevurderinger, hvor du forsøger at sætte procenter på sandsynligheden for hvert udfald på det marked du har udvalgt. Hvis du f.eks. vil placere et væddemål på hovedmarkedet 1X2, er det en god idé at forsøge at sætte en chancevurdering, hvor du vurderer sandsynligheden for hvert udfald, altså chancen for en hjemmesejr, uafgjort og en udesejr. Det er en ganske svær disciplin, men her ligger nøglen til at skabe overskud hos bookmakerne. Hvis man mestrer at vurdere sandsynligheder i sport, har man et godt grundlag for at spotte værdi hos bookmakerne og dermed skabe overskud på den lange bane. Det vil altid være en vurderingssag, og man vil aldrig kunne komme til at lave en perfekt chancevurdering. På den lange bane kan man dog kigge i sit regnskab og tjekke om man har ramt nogenlunde rigtigt med sin chancevurdering, eller om der er plads til forbedringer. Derfor skal et af vores EM 2020 tips også lyde på at føre regnskab over alle dine spil, så du kan se om du har været i stand til at skabe overskud, eller om du skal forbedre dig. Her er det vigtigt at du ikke går i panik hvis der er underskud efter et par hundrede spil - først efter 500 eller 1000 spil har du et godt grundlag for at vurdere om du har en såkaldt “edge” overfor bookmakeren.

Det sidste af vores tips til EM 2020 er at kigge dig omkring efter inspiration fra andre spilleres tips og spilforslag. Der findes et hav af EM 2020 spilforslag rundt omkring på nettet. Det er som sagt en af de største fodboldturneringer i verden, så der er også masser af god inspiration at finde. Når du kigger dig omkring efter EM 2020 spilforslag, så husk at læse spilforslaget igennem og vurdér om du synes der er argumenteret godt for spillet, og om der er taget højde for noget som bookmakerne ikke har taget højde for. Det er altid svært at vurdere kvaliteten af et spilforslag, men man kan tit fornemme om en “ekspert” virkelig har indsigt og har gjort sit forarbejde før tippet er skrevet. Der findes et hav af overfladiske analyser og spilforslag uden gode argumenter eller indsigt. Kig dig derfor omkring og undersøg om du kan finde en specifik ekspert eller tipper, som kan være værd at følge. Her kan vi bl.a. anbefale at tage et kig på vores søsterside bettingexpert, hvor tippere fra hele verden skriver tips til EM 2020. Alle EM 2020 spilforslag er gratis at læse, og der skrives et hav af tips i løbet af turneringen, så her er der god inspiration at hente.

Bedste bookmakere til EM 2020 betting

Den danske spillebranche er præget af benhård konkurrence mellem danske og internationale bookmakere, herunder nogle af de største aktører i den globale branche. Den store konkurrence kommer spillerne til gode, da det sikrer et stort spiludvalg, høje odds, masser af kampagner og bonustilbud samt mange andre fordele. Mulighederne for at spille på sport har aldrig været bedre i Danmark, og dermed er forudsætningerne for at skabe overskud på sin betting også bedre i dag end den nogensinde har været. Til hver kamp man ønsker at spille på, har man masser af forskellige odds at vælge mellem hos de mange forskellige bookmakere, og på den måde kan man hele tiden shoppe efter det bedst tilgængelige odds.

Selvom det selvfølgelig er til fordel for de danske kunder at der er så mange bookmakere at vælge mellem i den danske branche, kan det også være ganske uoverskueligt at finde rundt i. Bookmakerne forsøger hele tiden at kapre nye kunder og reklamerer med en masse tilbud og kampagner, men det kan være svært at finde ud af hvilke bookmakere der er bedst at vælge. Nogle bookmakere er bedre til at dække visse sportsgrene, mens andre har fokus på andre områder. Her hos SmartBets anbefaler vi at oprette konti hos flere forskellige bookmakere, så du altid har flere odds tilgængelige når du sætter dine væddemål - det vil på den lange bane give dig bedre langt bedre muligheder for at skabe overskud på dine spil. Hvis du opretter konti hos flere forskellige bookmakere, kan du med stor fordel benytte SmartBets til at finde ud af hvilken bookmaker der tilbyder det højeste odds på et givet marked. Her på siden kan du nemlig få et overblik over alle bookmakernes odds på en specifik kamp på én og samme side. Så kan du lynhurtigt sammenligne de mange forskellige odds, og finde ud af hvilken bookmaker der tilbyder det bedste odds. Så skal du ikke besøge alle bookmakernes hjemmesider for at tjekke deres odds. Det sparer tid, og giver dig bedre chancer for at fange et godt odds inden det falder. Hold øje med vores side med EM 2020 betting odds, så er du hele tiden opdateret med de nyeste odds på slutrunden. På den måde forbedrer du dine chancer for at skabe overskud hos bookmakerne. Prøv SmartBets i dag!

Korte fakta om EM 2020

Første slutrunde 1960 i Frankrig
Værtsland 12 værtslande
Antal runder 3 i gruppespillet + 4 playoff-runder
Antal hold 24
Flest mesterskaber Tyskland & Spanien (3)
Nuværende mestre Portugal
Hjemmeside Besøg den officielle hjemmeside her

×

Vil du have dit eget gratis fodbold betting feed?

Tilpas dit feed ved at følge flere:
  • Hold
  • Ligaer

Godt valg! Du er nu på forkant med alle de bedste :name: tilbud. Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets oplevelse.

Du følger :name: Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets-oplevelse.

Opsæt mine præferencer

Har du allerede en bruger? Log ind
SmartBets er certificeret partner med . Betting via SmartBets kontrolleres af .
Søg
Log ind på SmartBets

Har du ikke en bruger? Opret
Opret dig hos SmartBets

Ved tilmelding accepterer du SmartBets Regler og vilkår og Privatlivspolitik Spil ansvarligt
Kupon

Spil direkte hos din bookmaker via SmartBets.

Tilføj et væddemål for at komme i gang.