Betting Guide

Asian handicap: Alt om betting på asian handicap odds

man, 27 august 2018, 10:59

Vidste du, at mange springer asian handicap odds over, fordi det kan være svært at forstå? Men at oddsene på asian handicap faktisk er de teoretisk højeste målt på tilbagebetaling? I denne indsigtsfulde artikel lærer SmartBets dig alt, du bør vide om asian handicap.

Opsummering

Asian handicaps oprindelse

Hvad er asian handicap?

Sådan spiller du et asian handicap odds

Hvorfor skal jeg spille asian handicaps?

Forskellen på asiatisk og europæisk handicap

Asian handicaps i kvarte, halve og hele varianter
Hele handicaps
Halve handicaps
Kvarte handicaps
Moneyline

Tabel over asian handicaps

Bookmakere med odds på asian handicap

Opsummering

Artiklen præsenterer en grundig redegørelse af asian handicap; dets oprindelse, formål og brug med asian handicap, og hvorfor man bør spille på asian handicap odds for at få mest muligt ud af sin betting. Ydermere præsenterer artiklen en udførlig gennemgang af de forskellige handicap-varianter, der findes på asian handicap. Der præsenteres endvidere et udførligt koordinatsystem, der forklarer ved hvilke slutresultater, du vil vinde, tabe eller få refunderet dit indskud i forhold til handicappet, du spiller. Endelig præsenteres de bookmakere i Danmark, der udbyder spil på asian handicap.

Asian handicaps oprindelse

Asian handicap er en spiltype, der oprindeligt stammer fra den indonesiske bettingindustri. I starten af 1990’erne blev betting på fodbold særdeles populært i Asien, og man udviklede asian handicap-modellen for at forsøge at skabe en bæredygtig forretningsmodel for de asiatiske bookmakere. Forretningsmodellen bestod i at tilbyde to-vejs-væddemål til kunderne mod betaling af en kommission for at få lov til at spille væddemålet. Meningen med disse to-vejs-væddemål var dernæst, at hver side af handicappet skulle være så tæt på 50% sandsynlighed (odds 2,00) som muligt, så ingen af udfaldene kunne favoriseres. Det betød, at bookmakerne kunne tjene kundernes penge på kommissionen alene, mens kunderne så “vandt hinandens penge”.

I dag er nogle verdens største internationale bookmakere asiatiske. Hos vestlige og internationale bookmakere har det europæiske handicap været den foretrukne handicap-metode, men i løbet af de seneste ti år er det blevet et ganske populært produkt hos store bookmakere som bl.a. Bet365. I dag er asian handicap den foretrukne spiltype ved spil på amerikanske sportsgrene som basketball, football og ishockey, mens det også er ved at vinde indpas i europæisk og international fodbold samt andre sportsgrene.

Hvad er asian handicap?

Asian handicap kategoriseres ikke overraskende som handicap betting. Handicap betting er spiltyper, hvor der er er tillagt en værdi (et handicap) til kampen. Handicappet er altså et tillæg til den scoringsmetode, der afgører konkurrencens udfald (f.eks. antal point, mål eller runs). I asian handicap spiller man kun på kvarte, halve og hele handicaps (0,25, 0,50 og 1 f.eks.).

Handicappets plusværdi vil altid tilfalde kampens mindst sandsynlige vinder, mens minusværdien tilfalder kampens mest sandsynlige vinder. Altså forsøger ethvert handicap at udligne en eventuel favoritværdighed i kampen. Den bedste udligning af styrkeforholdet vil være, at der er nøjagtig lige stor chance for udfaldene på hvert udfald. For at styre dette kontrollerer man handicappet i stedet for oddset.

Et eksempel på et asian handicap i kampen Liverpool - West Ham:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Ovenstående eksempel illustrerer, at kampen fra start ikke er jævnbyrdig, da der er givet et handicap på 1,5 mål i undertippedes favør, i dette tilfælde West Ham.

Sådan spiller du et asian handicap odds

Når man spiller asian handicaps, spiller man enten med handicappet eller imod handicappet.

Hvis man spiller med handicappet, er udfaldet angivet med et plustegn foran. Det betyder, at man tror på, at kampens på papiret dårligste modstander skal dække sit handicap - altså vinde kampen efter medregnet handicaptillæg.

Det samme gør sig gældende, når man spiller på udfaldet angivet med et minustegn foran. Sejren skal her tildeles favoritholdet, hvis de slår handicappet, og derfor vinder kampen efter det medregnede handicap.

Lad os igen bruge eksemplet med Liverpool og West Ham:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

I dette eksempel er asian handicappet på 1,5 mål. Det betyder, at markedet vurderer 1,5 (mål) til at være dén værdi, der gør holdene mest jævnbyrdige. Vi kan nu vælge at spille på to mulige udfald:

Det ene udfald er Liverpool -1.5 (mål) til odds 1,890. Det andet udfald er West Ham +1,5 (mål) til odds 2,010.

Vælger du at spille på udfaldet +1,5, spiller du principielt på, at West Ham starter med 1,5 mål i forspring og vinder kampen. Vælger du at spille på udfaldet -1,5, spiller du principielt på, at Liverpool starter kampen bagud med 1,5 mål og vinder kampen.

Det betyder f.eks., at en 2-0 sejr til Liverpool vil betyde, at du vinder, hvis du har spillet på -1.5-væddemålet. Hvis man har spillet på +1,5-væddemålet, vil man tabe sit væddemål. Men ender kampen f.eks. 3-3 vil man vinde på at have spillet West Hams handicap på +1,5, da de jo teoretisk set ville vinde kampen 3-4,5.

Hvorfor skal jeg spille asian handicaps?

Det asiatiske handicap er beviseligt spiltypen med den højeste tilbagebetaling af alle spiltyper. Det er i sig selv årsag nok til at spille på asian handicap odds. Ifølge SmartBets’ automatisk beregnede tilbagebetaling under de enkelte kampe i Asian Handicap-kategorien ligger den på +93% for de fleste bookmakere, mens den konsekvent ligger på 95-97% hos Bet365. Ikke-licenserede bookmakere tilbyder endda en tilbagebetaling på helt op til 98%. Dette er bedre end nogen anden spiltype hos nogen bookmaker.

Dernæst er asian handicap-kategorien en blandt få kategorier, hvor man kan spille næsten ubegrænsede beløb. Det er almindelig kendt, at flere bookmakere har en indsatsbegrænsning på enkelte spiltyper. Asian handicap er den mest populære spiltype i Østen og på amerikanske sportsgrene, og hos asiatiske bookmakere tillader man derfor ofte sekscifrede beløb på hvert enkelt handicap, før oddset flytter sig. Kort fortalt skal der meget høje indskud til at ændre på odds.

For dig som better, betyder det, at du trygt og roligt kan forvente, at få indskud igennem på alle de asian handicap-væddemål, du gerne vil spille. Onde tunger vil hævde, at det er markant sværere at slå bookmakerne på asian handicap odds, og det er også til dels sandt. Men faktum er, at oddsene du spiller på, er influeret af spillernes indsatser og vurdering, og ikke bookmakernes. Derfor kan vejen til langsigtet gevinst være, at du har en bedre dataindsamling samt indsigt i markedet end den gennemsnitlige handicap-better.

Forskellen på asiatisk og europæisk handicap

Det asiatiske og europæiske handicap adskiller sig særligt på ét punkt; antallet af udfald, du kan spille på. Hvor det asiatiske handicap som før nævnt tilbyder to udfald på hver side af handicappet, kan man på det europæiske handicap spille, at slutresultatet kan ende med at uafgjort resultat.

Lad os tage et eksempel på et europæisk handicap:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Som det ses, er dette et tre-vejs-væddemål, da der er tre veje/udfald, man kan vælge at spille på. Handicappet er på 1 (mål) i de undertippedes favør, i dette tilfælde Cardiff.

Hvis man vælger at spille i minus- eller plusretningen spiller man på enten den ene eller anden side af handicappet, som i dette tilfælde vil være i Bournemouths favør eller Cardiffs favør. Hvis man derimod spiller på det uafgjorte resultat spiller man, at Cardiff skal tabe kampen med præcis ét mål, altså leve op til det handicap, der er givet i forvejen på præcis 1 mål. På et asiatisk handicap ville dette udfald typisk give dig pengene tilbage, da der ikke findes et tredje udfald som dette.

En anden afgørende forskel på asiatisk og europæisk handicap er, at det ekstra udfald på det europæiske handicap betyder en lavere tilbagebetalingsprocent. Det taler til asiatisk handicaps favør, da en højere tilbagebetaling er lig med færre tabte penge per antal kroner, man spiller. Den mediane tilbagebetaling på europæisk handicap ligger nemlig et sted mellem 90 og 94%, hvor asian handicaps tilbagebetaling oftest er på minimum 95%.

Asian handicaps i kvarte, halve og hele varianter

Asian handicap kommer i mange varianter. Før-brugte eksempel mellem Liverpool og West Ham er et eksempel på et handicap, hvor man enten ville vinde 100% af sine penge eller tabe 100% af sine penge. Og netop at tabe hele sit beløb på én gang gør sig ikke altid gældende, når man better på asian handicap odds.

De gængse asian handicap-væddemål tilbyder nemlig fire forskellige varianter. Dem kalder vi hele handicaps, halve handicaps, kvarte handicaps og moneyline. For overskuelighedens skyld (det kommer jeg tilbage til) starter vi bagfra.

Hele handicaps

Hele handicaps er kendetegnet ved et handicap, der har en hel værdi, f.eks. 1, 2 eller 3 (mål) i handicap. Det kan til forveksling ligne et moneyball-væddemål, hvis handicappet er 0. Men forskellen er her, at det hele handicap (på +0) oftest er repræsenteret under asian handicap-kategorien, hvor pengene refunderes ved eventuel overtid. Her skal det dog understreges, at det ikke er gældende for alle hele handicaps, hvor undtagelserne er sportsgrene med en meget lav forekomst af uafgjorte resultater: Amerikansk fodbold og basketball vil her være de mest populære eksempler.

For resterende populære sportsgrene med en større forekomst af uafgjorte resultater fungerer hele asian handicaps på den oprindelige måde. Men her vil den kvikke læser bemærke, at der ikke er sammenhæng mellem handicappets oprindelse (enten-eller-væddemålet som før beskrevet) og de mulige udfald ved det hele handicap.

Når man spiller et asian handicap odds, der har en hél værdi, er der nemlig en mulighed for, at kampen ender uafgjort. Lad os tage et eksempel:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

I dette eksempel er asian handicappet på 1,0 mål. Vi kan nu vælge at spille på to mulige udfald:

Det ene udfald er Huddersfield +1,0 (mål) til odds 1,970. Det andet udfald er Chelsea -1,0 (mål) til odds 1,930.

Vælger du at spille på udfaldet +1,0, spiller du principielt på, at Huddersfield starter med 1,0 mål i forspring og vinder kampen. Vælger du at spille på udfaldet -1,0, spiller du principielt på, at Chelsea starter kampen bagud med 1,0 mål og vinder kampen.

Det betyder f.eks., at et 1-1 resultat vil betyde, at du vinder, hvis du har spillet på +1,0-væddemålet. Hvis man har spillet på -1,0-væddemålet, vil man tabe sit væddemål. Men ender kampen f.eks. 0-2 vil man vinde på at have spillet Chelsea -1,0, da de så jo teoretisk set ville vinde kampen 0-1.

Men hvad sker der, hvis kampen ender 1-2 til Chelsea? Så bliver kampen teoretisk set 2-2 ved et handicap på 1,0. Og her afgøres væddemålet hverken den ene eller den anden vej. I stedet voides (eller på dansk; annulleres) væddemålet, så man får sit indskud retur. Det betyder, at asian handicap altså ikke kun er et enten-eller væddemål, men også tilbyder pengene retur, hvis man spiller på hele handicaps.

Halve handicaps

Halve handicaps har en halv værdi, f.eks. 0,5, 1,5 eller 2,5 (mål) i handicap. Det halve asian handicap er reelt set et to-vejs-væddemål, hvor man enten vinder eller taber sit væddemål. Asian handicaps kan reelt være det samme som et udfald på et tre-vejs-væddemål, f.eks. en kampvinder. Et væddemål på Arsenal -0.5 er nemlig i princippet det samme som et tre-vejs-væddemål, hvor man vælger Arsenal som vinder af kampen.

Lad os tage et eksempel på det halve handicap:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Ved det halve handicap vil vi kunne spille på to udfald. I dette tilfælde har vi taget NFL-kampen mellem New Orleans Saints og Tampa Bay Buccaneers.

Det ene udfald er NO Saints -9.5 (point) til odds 1,90. Det andet udfald er TB Buccaneers +9,5 (point) til odds 1,90.

Vælger du at spille på udfaldet +9,5, spiller du principielt på, at Buccaneers starter med 9,5 point i forspring og vinder kampen. Vælger du at spille på udfaldet -9,5, spiller du i stedet på, at Saints starter kampen bagud med 9,5 point og vinder kampen.

Det vil altså betyde, at Saints kan vinde kampen ved at være minimum ét touchdown og et field goal foran Buccaneers. Dette væddemål vil også inkludere overtid, men da der ikke kan vindes med mere end max. 7 point i overtid, vil væddemålet tabes inden en eventuel overtid. Tager vi i stedet et eksempel på mindre end ét touchdown (6 point), vil spillet kunne afgøres i overtiden:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Kvarte handicaps

Som nævnt, da jeg indledte dette afsnit, så er det bedste handicap gemt til sidst: Det kvarte handicap. Det kvarte handicap er kendt og berygtet blandt mange på grund af den påståede kompleksitet. Men lærer man først handicappet at kende, er det et rigtig godt alternativ til mange andre spiltyper.

Det kvarte handicap er i virkeligheden to bets: Et spil hver, på det halve og det hele handicap, der ligger tættest på det kvarte handicap. Sådan er det også præsenteret hos bl.a. Bet365, mens det for asiatiske bookmakere er præsenteret i kvarte decimaler.

Her er et eksempel på et kvart handicap (0,25). Som det også ses her, er det i virkeligheden to spil:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Det kvarte handicap har, ligesom med det hele handicap, fire mulige udfald: 100% gevinst af indskud, 50% gevinst af indskud, 50% tab af indskud og 100% tab af indskud.

Vælger du f.eks. at placere dit indskud på Fulham 0.0, -0.5 til odds 2,020 har du i princippet 50% af dit indskud på Fulham 0.0 og 50% af dit indskud på Fulham -0.5. Oddset vil i princippet også halveres, vil du få fuld gevinst, hvis Fulham vinder kampen. Dette kunne f.eks. være 1-0 eller 3-1.

Men hvis kampen ender 1-1 vil du opleve et halvt tab af indskud, fordi du har 50% på -0.5, som du vil tabe på, og 50% på 0.0, som vil give dig pengene retur (se evt. afsnit om hele og halve handicaps).

Har du derimod spillet på Crystal Palace 0,0, +0,5 til odds 1,88, vil du ved et 1-1 resultat få en halv gevinst, da du har spillet 50% af dit indskud på Crystal Palace 0,0 og 50% af dit indskud på Crystal Palace +0,5, og derfor vil få pengene retur på det ene væddemål og vinde det andet. Her vil du altså få odds 1,00 på 50% af dit indskud og odds 1,88 på 50% af dit indskud = samlet en 100% gevinst til odds 1,44.

Hvis Crystal Palace vinder kampen, får du 100% af din gevinst, hvis du har spillet Crystal Palace 0,0, +0,5 til odds 1,88, ligesom du vil opleve et fuldt tab, hvis Crystal Palace taber kampen.

Moneyline

Nogle vil påstå, at moneyline ikke er et rigtigt handicap, men blot et spil på kampens vinder. Og det er også helt rigtigt. Et moneyline odds er nemlig et spil på kampens vinder men inkluderet eventuel overtid. Og netop på den inkluderede overtid skiller et moneyline-odds sig nemlig markant ud fra alle andre spiltyper på kampens vinder.

Moneyline-odds er egentlig et forældet begreb, og det bruges i dag som et kampvinder-spil i sportsgrene/ligaer, hvor der skal findes en vinder; NBA, NFL og NHL for eksempel. Af samme årsag er moneyline en variant, der altid findes på amerikanske sportsgrene, og forældelsen skal findes i, at man sjældent eller nærmest aldrig finder moneyline-odds sportsgrene som f.eks. fodbold, da kampen ikke nødvendigvis skal finde en vinder, men kan ende ved uafgjort. I sportsgrene som tennis, hvor der også skal findes en vinder, har man dog særlige regler, der stiller krav til længden af kampen i forhold til en præmiering af et korrekt moneyline-væddemål.

Dette er et eksempel på moneyline væddemål:

Odds fundet hos bet365 d. 16. juli 2018

Tabel over asian handicaps

For at opsummere, hvordan du vinder og taber væddemål på specifikke asian handicaps, har vi samlet en oversigt, der hjælper dig:

Asian handicap tabel

Bookmakere med odds på asian handicap

Odds på asian handicap kan findes hos følgende bookmakere:

Bet365

888Sport

Unibet

NordicBet

Bwin

×

Vil du have dit eget gratis fodbold betting feed?

Tilpas dit feed ved at følge flere:
  • Hold
  • Ligaer

Godt valg! Du er nu på forkant med alle de bedste :name: tilbud. Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets oplevelse.

Du følger :name: Lad os tilføje nogle flere præferencer for at skræddersy din SmartBets-oplevelse.

Opsæt mine præferencer

Har du allerede en bruger? Log ind
SmartBets er certificeret partner med . Betting via SmartBets kontrolleres af .
Søg
Log ind på SmartBets

Har du ikke en bruger? Opret
Opret dig hos SmartBets

Ved tilmelding accepterer du SmartBets Regler og vilkår og Privatlivspolitik Spil ansvarligt
Kupon

Spil direkte hos din bookmaker via SmartBets.

Tilføj et væddemål for at komme i gang.